Motorskib m. støttesejl
Byggeår: 1919
Kending: NWKR
Brt.: 541
SVENDBORGSUND på 541 brt.(321 nettotegisterton) Byggedes 1917/18 på J.Ph.Jørgensen´s værft af Martin Jørgensen. Skibet blev bygget til ”Rederiaktieselskabet Thurøsund” på Thurø med R.V.Rasmussen som korresponderende reder.
SVENDBORGSUND til venstre på værft i Svendborg. Forreste skib i flydedokken JOHANNE. Ca. 1922
SVENDBORGSUND var det største træskib søsat ved Svendborgsund, og selvom det var et rent motorskib udstyret med en 6-cylindret dieselmotor fra Holeby på 300 HK, var det forsynet med enkelte støttesejl. SVENDBORGSUND var bygget af eg på bøg og kostede ved leveringen 360.000 kr.
Driften var dyr. Alene den 12 mands besætning kostede i 1925 en samlet hyre på 2.940 kr. pr. måned. Ud fra tilgængelige regnskabstal for perioden 1919-25 kan man konstatere, at skibet sejlede med konstant underskud. I 1924 måtte rederen gennem flere måneder skyde 1.050 kr. i skibets drift. I regnskabsåret måtte han indskyde i alt 4.275 kr. Det modsvaredes af et udbetalt udbytte på kun 38,37 kr.
SVENDBORGSUND´s samlede underskud beløb sig i regnskabsåret 1925 til 14.730,32 kr.
Skibet var et eksperiment forbundet med stor prestige, men det blev ikke fulgt op af flere nybygninger i samme kategori.
I december 1926 solgtes det til Rødvig og omdøbtes til KARISE.
I 1933 solgtes det for 21.000 kr. – 6 % af nybygningsprisen -, til et rederi i New York. Senere hørte skibet hjemme i Seattle og blev benyttet i farten på Alaska.
I Tåsinge Årbog 2001 er der en artikel om Troense-drengen Holger Karlsens sømandsliv samlet og
Skrevet af sønnen Holger Karlsen junior.
om SVENDBORGSUND står der:
…Soldaterlønnen var ringe, og de økonomiske ydelser til familien tilsvarende små, så derfor betød hjemsendelsen fra marinen i marts 1919, at jeg straks tog hyre og udmønstrede som kok og hovmester ombord i motorskibet SVENDBORGSUND.
SVENDBORGSUND var et træskib bygget af eg og bøg på J.Ph.Jørgensens skibsværft på Thurø i 1918-19.
Det var derfor helt nyt, da jeg kom ombord, men det må indrømmes, at det var en helt ny fornemmelse at komme ombord i et motorskib efter hidtil udelukkende at have sejlet med sejl og damp.
SVENDBORGSUND, der var hjemmehørende på Thurø, var et prægtigt skib med en lasteevne på 542 brt. og en besætning på 12 mand. Vi gik mest på Østersøen og Nordsøen i de fem år, jeg var ombord, så der var også lejlighed til at anløbe dansk havn en gang imellem, hvilket igen gav god anledning til at se lidt til familien med jævne mellemrum.
Der var efterhånden kommet 3 børn i familien, men på trods heraf var min kone ofte med på korte rejser, fordi mine forældre hjemme i Troense var flinke til at tage sig af børnene.
SVENDBORGSUND var bygget med hjælpesejl, men kunne ikke manøvreres alene ved hjælp af sejl, hvilket fremgår af Søulykkesstatistikken fra 1920:
M/S SVENDBORGSUND af Thurø 542 Reg.T. Br. . Bygget 1918 af eg og bøg. På rejse fra Hull til Vejle med koks. Havareret 14/2 20 i Skagerak.
Kl. 5 ½ Fmd. begyndte motoren at banke og ved nærmere eftersyn viste det sig, at agterste krumtaparm var knækket. Da skibet ikke kunde manøvreres ved sejl alene, blev det efter afholdt Skibsråd besluttet at sætte signal for assistance. Signalet blev observeret af S/S ANINA af Kjøbenhavn, der slæbte S. til Frederikshavn.
Søulykkesstatistikken 1929:
M/S KARISE af Rødvig. På rejse fra Rotterdam til Kalundborg. 1 mand faldet over bord og druknet d. 20/8 29 i Nordsøen.
Søforklaring og Søforhør d. 26/8 29 i Kalundborg.
Kl. 8.50, da K. var i nærheden af anduvningsbøjen til Hook of Holland Canal styrende ind mod Haak F.S., hørtes et skrig og umiddelbart efter sås ungmand Jens Martin Sørensen liggende i søen agterude. Der kastedes en redningskrans ud til den overbordfaldne, og skibet blev lagt på modsat kurs. Inden skibet var manøvreret tilbage til den overbordfaldne, der ikke havde fået fat i redningskransen, blev han set gå til bunds. En jolle blev sat i vandet, og der forsøgtes ved hjælp af dampfløjten at tilkalde lodskutteren. Efter ca. 2 timers eftersøgning fortsattes rejsen.
Anm. Søretten har intet udtalt om årsagen til ulykken. Ministeriet må efter det i sagen oplyste antage, at den forulykkede har forsøgt at løbe på lønningen, hvorved han har mistet balancen.