2 mastet bramsejlsskonnert
Byggeår: 1883
Kending: NVGL
Brt.: 170
DORIS i engelsk havn
DORIS løb af stabelen 1883. Den var som de fleste thurinerskonnerter klipperbygget med ellipseformet agterspejl og skarp udfaldende stævn. Da den blev bygget med henblik på langfart, blev den kobberforhudet. Tonnagen var 170 brotto. Et partrederi med J.Ph.Jørgensen som korresponderende reder var ejer af skibet, der fra nyt førtes af J.H.Jørgensen, Thurø.
DORIS var svært rigget og siges at have haft toldstedets største storsejl. Desuden førte den læsejl.
To år gammel kunne skonnerten nær have endt sine dage, idet den først i august 1885 kolliderede ud for Leithfjorden med den norske brig ALHOR af Arendal, som måtte tage DORIS´s besætning ombord, da man frygtede, at skonnerten ville synke. De skibsbrudne danske søfolk blev landsat i Leith. Den 13. August meddeltes det imidlertid, at skotske fiskere havde fundet skibet drivende i Nordsøen og havde fået det bjærget ind til Cockenzie. Herefter blev det bugseret om til Leith for at blive repareret. Den 23. juli 1886 afsejlede DORIS fra Archangel bound for Genua med en ladning tjære og derefter kom den i langfarten. Den 5. september 1887 ankom skibet til St.John, Newfoundland, fra Archangel. Det sejlede igen 7. november med en fuld ladning klipfisk til Demerara i britisk Guiana, anløb Barbados 3. december for proviantering og nærmere ordre, der lød på omdistinering til Jamaica med lasten, hvortil ankomst fandt sted 19. december 1887. Fra Jamaica fortsattes til Maracaibo for at laste dividivi til Europa, en rejse, der sluttede i Hamburg 23. Marts 1888. Samme efterår indtog DORIS last i Hamburg til Maracaibo.
På samme måde fortsattes med lange rejser de følgende år. Kaptajn Jørgensen kvitterede DORIS i 1891 efter at have pådraget sig klimafeber, og de følgende år førtes skibet af Rasmus Hansen, Thurø, indtil 1903, da kaptajn Købke, Thurø, overtog skibet.
Den 1. november 1916 afsejlede skonnerten, der nu førtes af M.Boye, Marstal, fra Frederiksstad til West Hartlepool med en ladning props. Den 15. november under indsejlingen til Hartlepool grundstødte den om morgenen ved Redcar Pier og led herunder så stor skade(bl.a. var stormasten og kølen brækket), at den måtte kondemneres.
Redcar, Storbritannien
Besætningen på DORIS
Mere om DORIS fra Holm-Petersens bog Søfolk og skibe fra Thurøbund:
Den 8. marts 1888 ankom DORIS til Plymouth for ferskvand og proviant, hvorefter hun fortsatte rejsen til Hamburg, hvortil hun ankom 23.marts. Herfra tog skibet i ballast til Skotland, hvor det fik last til Østersøen, og efter at have været hjemme på Thurø til eftersyn, sejlede skibet i Nord-og Østersøfart indtil efteråret, hvor det efter at have losset en ladning korn i Schiedam i Holland gik til Hamburg for at laste stykgods til Maracaibo. I 1889 og 1890 finder man stadig skibet i langfarten.
Kaptajn Jørgensen havde under langfarten i troperne pådraget sig klimafeber(Malaria?). Man må huske på, ar dengang fandtes der ingen særlige beskyttelsesforanstaltninger. Man havde ikke isskabe til provianten, ej heller var ventilationsforholdene beregnet til tropesejlads og man kunne ofte komme ud for lange, besværlige ophold i havnene på Brasilkysten, hvor den gule feber rasede, og hvor malariaen var hvermandsplage. I 1891 kvitterede kaptajn Jørgensen tjenesten og hans efterfølger blev kaptajn Rasmus Hansen af Thurø. Men allerede i 1903 blev han afløst af den kendte Thurøkaptajn S.Købke, og samtidig havde skibet skiftet ejer. Den nye reder var nu H.J.Jensen, Thurø.
Skonnerten var nu ikke længere i langfarten, men sejlede hovedsagelig i europæiske farvande. I de følgende år befinder den sig i Nord-og Østersøfart – i den sædvanlige skonnerttrade: om vinteren med is- og kornlaster fra norske og danske havne, og hvis vinterne ikke var så strenge at skibet lå indefrossen i Thurøbund, sejlede det også til England og Frankrig og hjem igen med kul. Om sommeren sejlede DORIS i trælastfarten til engelske, belgiske og franske havne og tilbage igen med kul, chinaclay eller oliekager til Østersøhavnene.
Under en østlig snestorm i snetykning, medens skibet befandt sig i Kattegat på højde med Fornæs på rejse fra Rudkøbing til Lossiemouth i Skotland med en ladning byg, opdagede man, at pumperne var fulde af korn, så de ikke kunne virke. Derfor besluttede man at anløbe Grenå, som nødhavn, hvor pumperne blev ordnet. Efter at vejret var blevet bedre, kunne man fortsætte sejladsen.
På rejse fra Dieppe i Frankrig til Stettin med en ladning oliekager kolliderede skibet i Stettiner Haff den 7. juli 1908 under en let østlig brise med den tremastede skonnert CHRISTINE af Lysekil, der bugserede foran af samme slæbebåd, som slæbte DORIS. Årsagen var den, at bugserdamperen ikke i tide veg for nogle modgående skibe, skønt lodsen havde givet ordre dertil. Derfor grundstødte CHRISTINE og DORIS løb sin bov ind i Christinas hæk og fik en del skader på det opstående, som bugserbåden måtte betale.
I 1914 var skibet stadig i fart, og den 14.maj 1914 kl. 1 om eftermiddagen blev DORIS sejlet ned af dampskibet INCE af Boulogne, hvorved skonnerten mistede sprydet og fik skade på fokkemasten og rig. Men heldigvis forblev skroget tæt, og skibet kom ind til Newhaven samme dag. Damperen blev af søretten dømt til at betale skaden.
Den 1.november 1916 under første verdenskrig afsejlede DORIS Frederiksstad til West Hartlepool med en ladning props. Skibet førtes nu af kaptajn M.Boye fra Marstal. Besætningen bestod af 6 mand. Den 15.november kl. 7 om morgenen mødte DORIS sin skæbne.
Man havde set en havnebro, som man antog for at være Middelsbrough, men det var Redcar Pier. Skonnerten grundstødte og måtte få assistance fra land, fordi den ved egen hjælp ikke formåede at komme flot. Den blev slæbt af grunden og bragt til Hartlepool. Det viste sig, at den ene mast samt kølen var brækket. Ved besigtigelsen den 15.januar blev DORIS kondem-meret og som vrag solgt for 2500 kr. Skibets assuranceværdi var 28.000 kr. Årsagen til forliset var det meget usigtbare vejr i forbindelse med, at fyrene under krigsforholdene var slukket. Dermed havde klokkerne ringet for sidste gang, og den første skonnert DORIS skulle ikke mere sprede sine vinger: ”de hvide sejl” ud over de store haves ørkener.