Værftets historie

 

a (10)

Lars Jørgensen 1818-1882
Stifter af værftet

a (9)Jens Philip Jørgensen
1851-1922

a (11)

Martin Johannes Jørgensen
Skibsbygmester 1908-1921

Udover at være skibsbygmestre/skibsredere, var medlemmer af familien Jørgensen betydningsfulde personer på Thurø.

I en årrække, var således sognerådsformanden på Thurø et medlem af familien:
Jens Philip Jørgensen 1886-1892, Martin Johannes Jørgensen 1929-1936( Primus motor i etableringen af thurøbroen/dæmning i 1934). Rasmus Jørgensen 1936-1942 og herudover var Martin Jørgensens svigersøn (min hustrus far), Carl Fisker sognerådsformand fra 1954 til 1967. Lars Jørgensen var forgangsmand i stiftelsen af Thurø Sømandsforening i 1858.

Værftet

a (7)

J. Philip Jørgensens værft 1909 med dampfærgen C.J. ECKMANN i forgrunden.
Bygget på værftet til Thurø-Svendborg-Overfarten.
På beddingen bramsejlsskonnerten FYN.
Bag C.J.ECKMANN bramsejlsskonnerten LUDVIG og i baggrunden
Bramsejlsskonnerten LAURITS.

Lars Jørgensen blev født 1815 på Ladegårdsvej Thurø som søn af skibstømrer Jørgen Larsen. Ca. 24 år gammel fik Lars Jørgensen en brig(ca. 400 tons DW) at føre. Briggen var hjemmehørende i Estland. Han var kaptajn på briggen i ca. 8 år, hvorefter en lillebror Jens Jørgensen blev fører. Denne gik bort med briggen. Lars Jørgensen giftede sig i ca. 1848 med Boline Petersen, der var søster til Ole Petersen og Peter Olsen. Lars og Boline Jørgensen fik mange børn(12?). Flere af børnene døde som spæde. Jørgen, Jens Philip, Herluf Emil, Peter og Laura var nogle af de børn, der overlevede.
1872/73 lod skibsreder Lars Jørgensen bramsejlskonnerten HEDEVIG(opkaldt efter dennes mor) bygge på Peter Troensegaards Skibsværft i Saugskær på Thurø.
Han havde ladet skibet bygge til sin søn Jens Philip Jørgensen(født 1851), og da denne ikke var gammel nok til at få borgerbrev som skibsfører, antoges en bornholmsk skibsfører, Jens Peter Møller, formelt som fører, men i realiteten som styrmand, hvilket var Jens Philip Jørgensens officielle titel. Jens Philip blev imidlertid syg efter et års forløb og gik i land.
I 1875 havde Lars Jørgensen købt Peter Troensegaards byggeplads i Saugskær, og startede samme år med at bygge skibe her i samarbejde med sønnen Jens Philip. I 1882 døde Lars Jørgensen, og værftet blev derved overtaget af Jens Philip Jørgensen.
Det første skib, der blev bygget på familien Jørgensens værft var CONFIDENCE der gik i fart i 1876.

a (6)

Værftet i 1891. HANS EMIL ved broen. BELLONA under bygning.

I 1908 indtrådte Jens Philip Jørgensens sønner Brayn og Martin J. i skibsbyggeriet. Fra 1922 blev M.J. Jørgensen eneindehaver, på grund af Jens Philip Jørgensens dødsfald den 8. maj.
En del af værftet blev udlagt til kulplads, drevet af Bryen Jørgensen. Martins og Bryans ”kemi” passede ikke sammen, de nærmest hadede hinanden, så derfor denne deling.
Jens Philip Jørgensen var enkemand i godt og vel 7 år. Hustruen Rasmine døde 13.12.1915. Datteren Anna passede efter moderens død hjemmet for sin far.
J. Ph. Jørgensen var sygeliggende fra 1921. Under sit sygeleje kunne han høre lydende fra skibsværftet, hvor det sidste sejlskib POSEJDON var under bygning. Han fortalte sine børn, at det sikkert var det sidste sejlskib, der ville blive bygget fra værftet, da konjunkturen gik i den forkerte retning for bygning af sejlskibe. Jens Philip Jørgensen fik ret i sin forudsigelse – det var det sidste ”rigtige sejlskib”, han kunne høre blive bygget på sit gamle værft.

Siden sejlskibenes ophør samt bygningen af den sidste 3-mastede skonnert i 1921/22 har der været bygget en del mindre fartøjer, kuttere mv. ligesom værftets grund har været udlejet til forskellige skibsbyggere, i kortere eller længere perioder, hvorunder der blev bygget en del søgående fiskekuttere på det én gang så kendte skibsværft. Fra 1948 har Åge Walsted drevet det berømte ”Walsted Bådebyggeri” på en del af arealet. I 1921/22 blev det sidste sejlskib bygget: skonnerten POSEJDON(senere navne KURT, PATRICIA og TINGANES hjemmehørende på Færøerne, hvor den i 1963 var beskæftiget i Grønlandsfiskeriet).

a (3)

Værftet ca. 1910

a (5)

Værftet 1916, NORDTRAFIK ved broen.

a (4)

Thurøbund vinteren 1912. Værftet til venstre i billedet med 3 mast. Skonnert på beddingen.

g (11)

Jens Philip Jørgensens værft ca. 1930