2 mastet topsejlskonnert
Byggeår: 1892
Kending: NFKH
Brt.: 105
HANS EMIL blev bygget i 1892 som to-mastet topsejlskonnert.
Skibet var bygget af eg og havde følgende dimensioner:
187 x 19,2 x 9,3 fod og var konstrueret som klipperskonnert med skarp udfaldende stævn og elipseformet spejl med halvruf og lukaf forude under dæk til 3 mand.
Tonnagen var: 105,59 brt. Og 92,80 netto.
Reder for HANS EMIL var skibsbygmester J.Ph. Jørgensen.
Skibet blev i en årække ført af Kaptajn Peter Hansen, Thurø, senere af Kaptajn Carlsen, Svendborg.
Den sidste fører var Kaptajn H.C.Skov, Skovsbrostrand.
Som de fleste thurinske skonnerter på den tid, sejlede HANS EMIL primært i den almindelige Nord- og Østersøfart, men havde i tidens løb også rejser til Island og New Foundland.
I juli måned 1901, medens skibet var under kommando af Kaptajn Hansen, løb den ind i en orkanagtig storm:
Efter HANS EMIL havde indtaget en ladning bestående af ca. 45 standards trælast i Mandal i Sydnorge, afgik den 6. juli bestemt for en nordlig havn på Island.
Den første del af turen gik godt uden nogen særlig hændelse.
Ca. 10 dage efter afgang Mandal, blæste det op til storm, voksende fra time til time til orkanstyrke.
Den 18. juli kl. 15.20, medens skibet lå underdrejet for rebet skonnertsejl, styrende SSØ med styrmand Johannes Hansen fra Thurø på vagt, tog skibet en ”forkert sø” over. Herunder blev skylightet til kabyssen, kahytskappen og kahytstrappen knust og Kaptajnens kahyt og Styrmandens kammer blev fyldt med vand.
Kaptajn Hansen, der var i sin kahyt, fik bjerger sig op på halvdækket, hvor der mødte ham et frygteligt syn, idet han til sin forfærdigelse så, at Styrmanden var forsvundet og at en norsk matros, der havde været rorgænger, lå på dækket mellem vraggods og dækslast. Det viste sig, at han havde fået knust sit ene ben og havde læsioner i underlivet.
Den tredje mand på vagten havde opholdt sig forude i kabyssen agten for fokkemasten, og var sluppet uskadt.
Såvel stor- som skonnertsejl med bomme og gafler var sønderslået og slået over bord. Det opstående fra agter og til agten til fokkemasten var knust. Roret havde taget skade og skandækket agter var løftet op, så vandet strømmede ind i skibet.
Lækagerne blev stoppet så godt som muligt og rorgrejerne ordnet bedst muligt.
Pumpen blev sat i gang, og nødsignalet hejst.
Dagen efter blev der observeret røg fra en damper, som heldigvis nærmede sig, hvorunder nødsignalet på HANS EMIL blev observeret.
Damperen, trawleren TUGELA af Hull lagde sig i læ af HANS EMIL, der satte båden i vandet, og den resterende del af besætningen, 4 mand, blev bjærget om bord i trawleren. Den hårdtsårede matros blev transporteret så varsomt som muligt.
HANS EMIL blev efterladt uden besætning og TUGELA satte kurs mod Orkneyøerne for at søge lægehjælp til kvæstede matros.
Den 21. juli anløb trawleren Orkneyøerne, men da der ikke fandtes hospital på stedet, fortsattes rejsen mod Hull, hvortil TUGELA ankom den 23. juli.
Matrosen blev indlagt på hospitalet, men havde ikke kunne klare de hårde strabadser, og han døde dagen efter.
Havariet havde dermed kostet 2 mand af skonnertens 5 mands besætning livet.
I mellemtiden var HANS EMIL blevet bjærget af en anden trawler fra Hull, og ankom til Hull under bugsering den 28. juli.
Søførhør i Esbjerg d. 27/7 1901:
” Kl. 3½ EM., paa Styrmandens Vagt, tog H.E., som for rebet Skonnertsejl laa underdrejet SSØ over en frygtelig Braadsø over, hvorved Skylight og Kahytstrappe knustes og Kahytten fyldtes halvt med Vand.Kapt. H, som straks kom paa Dækket, saa da, at Styrmanden –Johannes Hansen af Thurø- var forsvundet og Matros Gabriel Olsen af Mandal liggende paa Dækket mellem Vraggods og Dækslast med knust Ben og sønderslaaet Underliv (han afgik d. 24/7 ved Døden som Følge af disse Læsioner). Den 3dje Mand paa Vagten var sluppet uskadt fra Braadsøen som Følge af, at han opholdt sig i Kabyssen. Saavel Stor- som Skonnert-Sejl med Bomme og Gafler vare sønderslaaede og skyllede over Bord, det Opstaaende fra agter til hen imod Fokkevant samt Roret var knust, og Skandækket agter løftet op saaledes, at Vandet strømmede ind i Skibet. Saa godt som muligt søgtes det at stoppe Lækagerne og at ordne Rorgrejerne; Nødsignalet hejstes og Pumperne sattes i Gang. D. 19/7 saas en Damptrawler – ”Tugela” af Hull, Kapt. W. Elliot – og da Vejret havde bedaget sig noget, bjærgedes Besætningen (3 Md. Foruden den saarede Matros) sig med egen Baad om Bord i T. D. 21/7 blev Orkneyøerne anløbet, for at erholde Lægehjælp til nævnte Matros; men da intet Hospital fandtes paa Stedet, fortsattes Rejsen til Hull, hvortil Skibet ankom d. 23/7. D. 26/7 indbjærgedes H.E. af Damptrawleren ”Royalist” af Hull til Aberdeen og blev dersteds beslaglagt af T.´s Rederi, som gjorde Fordring paa en betydelig Bjærgeløn for at have bjærget H.E.´s Besætning.”
Efter at skibet var blevet repareret og ny besætning mønstret, fortsatte HANS EMIL sin rejse.
I 1910, hvor HANS EMIL var under kommando af Kaptajn Carlsen fra Svendborg, anløb skibet følgende havne:
19.1.: Christianssand, 2.4.: London, 23.5.: St.John på New Foundland, 30.6.: Liverpool, 25.7.: Cardiff, 20.8.: Stettin, 12.9.: Gefle, 27.9.: Hernøsand, 17.10.: Bogense, 31.10.: Bandholm, 8.11.: Drammen, 29.11.: Kolberg, 7.12.: København, 22.12.: Karlshamn.
Der lastes klipfisk i St. John, New Foundland
HANS EMIL blev sænket af en tysk U-båd den 5. august 1915.
Skibet var på rejse fra Halmstad til Granton i Skotland med en last træ.
Medens skibet befandt sig i Nordsøen, blev det prajet af en tysk U-båd, der satte folk om bord i HANS EMIL for check af papirer og last. Da skibet var bestemt til De britiske Øer, erklærede U-bådschefen lasten for kontrabande.
Besætningen på skibet blev beordret i redningsbåden, og skibet stukket i brand.
Dagen efter blev besætningen taget om bord på den danske damper FLORA, der kort efter satte besætningen over i TYR, der fortsatte til København, hvor besætningen fra HANS EMIL blev sat i land.
Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn:
” Aar 1915, den 7. August Kl. 10 ¼ Formiddag blev Ekstraretten sat af Rettens Næstformand, Kriminalretsassessor Julius Møller og dens Medlemmer Kaptajnerne V. Larsen og I. Møller og foretoges Nr. 81/1915. Søforhør i Anledning af d. Skonnert ”Hans Emil” af Svendborg er stukket i Brand i Nordsøen.
Af Skibets Besætning var mødt: Kaptajn H. C. Skov, Styrmand Niels Johannes Jensen, Jungmand Gustaf Erik Waldemar Strandberg, Kok Hans Carl August Albert Pedersen.
For Krigsforsikringen af danske Skibe mødte Kaptajn Fabricius.
For Petersen, Møller og Hoppe, Skibsmægler Thøger.
Der fremlagdes Udskrift af Skibets Dagbog, som ved Konference fandtes overensstemmende med selve Journalen, som var til Stede i Retten. Det fremlagde Udtog oplæstes for de mødende, som henholdt sig dertil som rigtigt i et og alt.
Uddraget er saalydende:
Uddrag af Skibsdagbogen, ført om Bord i skonnert ”Hans Emil”, Kapt. H. C. Skov af Svendborg paa en Rejse fra Halmstad til Granton med Props Ladning.
Torsdag den 5. August 1915 Kl. 9 Formiddag. Stille, ingen Fart,Kl. 10 Formiddag observeredes en tysk Undervandsbaad, som satte Kursen hen til os efter at have spurgt om Skibets Last og Bestemmelsessted, fik vi Ordre til at forlade Skibet hurtigst mulig; kom om Bord i Undervandsbaaden. Da vi forlod Skonnert ”Hans Emil”, kom to Mand om Bord og tændte Ild i Skibet. Da vi havde opholdt os om Bord i Undervandsbaaden i 45Minutter, blev vi ordret til at gaa i vor Baad. 15 Minutter senere kom vi om Bord i Dampskibet ”Flora” af København, som 15 Minutter senere igen satte os om Bord i Dampskibet ”Tyr”, som skulde til København og medtog Mandskab og Baad./ signeret H. C. Skov, Skibsfører.
Kaptajnen forklarede, at Skibet var hjemmehørende i Svendborg, dets Rederi var Phillip Jørgensen af Thurø, det er bygget paa Thurø 1892 og var 88,16 Register Tons Netto. Skibet kom fra Halmstad og var bestemt til Granton; de havde om Bord en Ladning Props, ca. 58½ Stander, bestemt til Lou & Stewart Ltd. Glasgow. Skibet havde forladt Halmstad den 20. Juli dette Aar, og den 5. August Kl. 10 Formiddag mødte de den tyske Undervandsbaad.
Skibet var paamalet tydelige Neutralitetsmærker.
Kaptajnen fik Ordre ad den tyske Chef til at komme om Bord i Undervandsbaaden med skibets Papirer. Da Chefen havde undersøgt Papirerne, derefter set Konnossementet, erklærede Chefen, at der vilde blive sat Ild paa Skibet, da Ladningen var Kontrabande. Samtidig med at Kaptajnen med Besætning forlod ”Hans Emil” kom der Folk fra Undervandsbaaden om Bord i Skonnerten, og de begyndte straks at sætte Ild paa Skibet, endnu inden Chefen havde set Papirerne, dog vidste Chefen paa dette Tidspunkt baade, at Skibet havde Props om Bord, og at ladningen var bestemt for England.
Da de atter blev sat i Baaden, havde man allerede Øje paa ”Flora”, og der har ikke foreligget nogen Fare for Besætningens Liv.
Oplæst og godkendt.
Ved Udsætning i Kortet viser det sig, at Skibets Sted, da det blev antændt, var 57¤7´nordlig Bredde, 4¤ 8´østlig Længde.
Retten bemærkede, at der da Kaptajnen skulde sejle i Dag, ikke havde været tid til at varsle det engelske Konsulat.
Da Undervandsbaaden havde tændt Ild for og agter, sejlede Baaden bort, og da Kaptajnen blev optaget af ”Flora” ca. 10 Kvartmil fra Skibet, kunne man se en mægtig Røgsøjle paa Stedet. Efter hvad hans Reder telefonisk har meddelt ham i Morges, skal Kaptajnen paa et Skib, der er indkommet til Odense, have mødt ”Hans Emil” i Flammer i Nordsøen, han maa antage, at Skibet er brændt helt op.
Oplæst og godkendt.
Søforhøret sluttet.
Retten hævet.