Fra juli til december 1955, var jeg forhyret på min fars skib HEJMDAL, der var en galeaserigget torskekvase.
Jeg var blevet optaget på Lauritzens søfartsskole i Kogtved med start i januar 1956.
Indtil 1961, skulle man, for at blive optaget på en navigationsskole, have sejlet 4 år. Ud af disse, skulle man have forrettet tjeneste i 1 år i et sejlskib.
Med det formål for øje, tog jeg ud at sejle med min far, Hans Johansen (HJ).
HJ opkøbte torsk, primært hos fiskerne i det sydfynske øhav. Torskene blev videresolgt til fiskefiletfabrikker i Svendborg og i Kolding, og om efteråret og vinteren eksporteret til en fiskehandler i Horten i Oslofjorden.
HEJMDAL var hjemmehørende i Svendborg og vi sejlede mange gange forbi Thurøbund. Jeg husker jeg en dag stod i styrehuset sammen med HJ, da vi passerede Thurøbund. Inderst i bugten, så jeg en tremastskonnert, der lå opankret ved siden af nogle vrag. HJ fortalte mig, at i hans ungdom, var Thurøbund fyldt med opankrede sejlskibe om vinteren og de første par år af 1. verdenskrig. HJ var startet sin karriere til søs som jungmand/matros på bramsejlskonnerten MÅGEN af Marstal i 1910-1912. Senere sejlede han med et af sin fars kvaser, først som bedstemand og senere, efter Navigationsskolen som Skipper og ejer af MARIE KIRSTINE og HEJMDAL.
Jeg hørte mange historier om HJ´s sejlads med MÅGEN. Især fortællinger om sejlads på New foundland, hvor der blev lastet klipfisk til Middelhavslandene med returlast af salt. I St. John på Newfoundland, havde MÅGEN ligget sammen med HANS EMIL fra Thurø. HJ kunne berette, at dette skib, en topsejlskonnert, var utroligt flot bygget med et flot spring. Dengang, i 1955, kunne jeg ikke vide, at jeg senere skulle blive gift med Inger-Lise, oldebarn af den skibsbygger fra Thurø,der havde bygget skibet, Jens Philip Jørgensen.
En vidunderlig sommeraften, 9. juli 1959, mødte jeg min nuværende hustru, Inger-Lise Fisker. Jeg var på en kort sommerferie efter endt tjeneste som styrmandselev på MAGGA DAN, der netop havde afsluttet ”en rundrejse” Antarktis/Grønland.
Den aften, havde vi andet at tale om, end historien om et skibsværft på Thurø. Faktisk gik der flere måneder inden det gik op for mig, at Inger-Lise var tipoldebarn til stifteren af Jens Philip Jørgensens Skibsværft, Lars Jørgensen.
Inger-Lises forældre var blevet skilt i 1955. Min svigermor, Inger Christiane Fisker, født Jørgensen, var datter af Martin Johannes Jørgensen og Christiane Jørgensen. Christiane Jørgensen døde i 1944.
I de første år af Inger-Lises og mit ægteskab(gift i 1961), så vi ikke ret meget til min svigermor og til Martin Jørgensen. Martin Jørgensen og jeg sad et par gange på den gamle skibsbyggers ynglings-bænk, der stod op ad et gammelt skur, et af de sidste spor af det nedlagte værft.
Martin Jørgensen og Inger-Lise på ynglingsbænken 1939.
Vi nåede desværre aldrig at tale om værftet og de skibe, der blev bygget der. Martin Jørgensen var mest interesseret i at høre om mine oplevelser på Navigationsskolen og i Søværnet.
For mit vedkommende, var jeg på daværende tidspunkt ikke spor interesseret i den historie, jeg kunne have fået indblik i ved at have spurgt Martin Jørgensen om hans oplevelser med værftet.
Martin Jørgensen døde på min hustrus 30 års fødselsdag, 21. juni 1967.
I forbindelse med min hustrus slægtsforskning, der startede omkring 2000, blev jeg interesseret i at samle materiale om værftet og de skibe, der blev bygget der, og nedfælde det i bogform.
Martin Jørgensen med sit første oldebarn Niels Gregers Johansen.Foto sommeren 1965.
Primært, har jeg valgt at berette om, hvad historier, der berører det enkelte skib bygget på værftet. Jeg har købt/lånt en lang række bøger, der omhandler sejlskibe fra Svendborg Tolddistrikt, samt fundet en del materiale på loftet i det hus, ”Saugskær” på Thurø, hvor Jens Philip Jørgensen og Martin Jørgensen havde deres hjem.
Lars Jørgensens tip-tip-tipoldebarn, Hans Christian, i armene på forfatteren PEDER PAARS 1990.
Kaptajn
Ole Anders Johansen (1938-2015)
