4 mastet sletsejlskonnert
Byggeår: 1920
Kending: –
Brt.: 331
RUTH på 321 brt. Blev søsat 1920 fra J.Ph.Jørgensens værft ved Martin Jørgensen til et nyt sejlskibsrederi med A.E.Sørensen som bestyrende reder og dennes fader, kaptajn Martin Sørensen som fører. Han afløstes af sønnen Peter Sørensen, og derefter af H.Wedel Jørgensen. RUTH var den eneste firmastede skonnert, som blev bygget på Thurø.
Byggeprisen for RUTH var ca. 350.000 kr.
Aktiebevis for A. E. Sørensens far, Martin Sørensen
Som følge af den bratte nedgang på fragtmarkedet i 1921-22 var aktiekapitalen nærmest tabt, og det blev en streng tid for rederiet at overleve med det dyre skib.
Det oprindelige rederiaktieselskab RUTH ved A.E. Sørensen, blev tvunget til at nedskrive skibet ved dannelse af et nyt rederi i 1926, som overtog den smukke skonnert for kun 45.000 kr., fremdeles med A.E. Sørensen som reder.
Sejlsyning på RUTH, foto taget i Østersøen i 1920érne
Historien om, hvordan RUTH overlevede krisen, spiller en særlig rolle ved forståelsen af rederiet og de vanskelige tider i tyverne samt ikke mindst for personen A.E. Sørensens tankegang.
Ekspansionen op gennem tyverne var sket til meget høje skibspriser, der var en følge af krigskonjunkturerne. RUTH, der lastede ca. 520 tons dødvægt, kostede således 350.000 kr. fra værftet, hvilket var fire gange prisen for sådan et skib før krigen. Kravene om afkast var tilsvarende store. Da krigen sluttede i 1918, faldt fragtraterne, stribevis af rederier gik fallit, og markedet blev overfyldt af ledig tonnage op gennem tyverne. I 1926 blev rederiet omkring RUTH indhentet af denne udvikling, idet gælden i skonnerten kun var blevet nedskrevet med 67.000 kr..det betød, at renterne slugte skibets overskud, og banken ønskede sit lån indfriet, da skibet højest var 50.000 kr. værd.
For at hindre at skibet, der både var smukt og godt bygget samt udstyret med moderne tidsbesparende motorlossespil på dækket, skulle rammes af samme skæbne, som næsten utallige andre danske træskibe oplevede i disse år, nemlig at blive solgt til udlandet, typisk Sverige, iværksatte A.E. Sørensen en regulær kampagne over for aktionærerne. Den gik ud på at opløse det oprindelige rederiaktieselskab og danne et nyt under navnet ”Sejlskibsselskabet Danmark”, der skulle finanseres af de selv samme aktionærer. Det lykkedes, og det nye selskab købte RUTH for kun 45.000 kr. Løsningen betød, at aktionærerne faktisk havde nedskrevet værdien af aktierne i det gamle selskab, men til gengæld nu pludselig ejede et skib, der kunne sejle penge hjem til dem, fordi der ikke skulle afskrives på den håbløst store gæld.
Med dette økonomiske snuptag kunne A.E. Sørensen atter byde sin far, Martin Sørensen, velkommen om bord som skipper, og han har sikkert været pavestolt af sin kløgtige søn.
Skrivelsen, som overtalte aktionærerne, gjorde indledningsvis rede for de ovenfor nævnte regn-skabsmæssige forhold, og A.E .Sørensen anførte derpå, at han ikke troede på, at de sidste års dårlige tider for skibsfarten kunne blive ved, og når det vendte, så stod det rederi stærkt, som i tide havde købt et godt skib, før skibspriserne steg.
Den sidste del af skrivelsen rummer en anden type argument, der ikke har med økonomi at gøre, men afslører A.E. Sørensen som en blød sjæl med kærlighed og respekt for det traditionelle danske sejlskib, han sluttet:
”… Det er sørgeligt at se, at det ene Thurøskib efter det andet bliver solgt til Udlandet til smaa Priser, man kan være sikker paa, at disse Mænd, der køber, ved hvad de gør og køber rigtigt, ligeledes ser man i disse Dage, at danske Mænd og Kvinder indsamler Penge og kommer Landsmændene i Sønderjylland til Hjælp med at erhverve dansk Ejendom paa danske hænder.
Hver gang et af vore Skibe bliver solgt til Udlandet, gaar der et stykke ”Dansk” tabt for Landet, og Dannebrog bliver ikke mere hejst paa de Flagstænger, der tidligere med Stolthed viste vort Flag paa Verdenshavene og vidnede om dansk Foretagsomhed og Snilde.
Lad os derfor staa sammen her, og hver for sig gøre sit til at bevare dette gode Skib for den danske Handelsflaade, det er mindst lige saa nyttigt for Landet at bevare et saadant Skib, som det er at bevare en Gaard i Sønderjylland paa danske Hænder.
Jeg beder hver eneste Aktionær om at tegne sig for et Beløb paa medfølgende Tegningsblanket, indlægge Blanketten i medfølgende konvolut, og snarest muligt tilsende mig samme. Af hensyn til vor Bankforbindelse, maa Tegningsblanketten være mig i hænde senest den 10. ds.
Idet jeg forventer at høre fra Dem, tegner – med Højagtelse A.E. Sørensen.
Svendborg, den 1. Februar 1927”.
Postkort med “RUTH”
RUTH havde nogle søulykker ifølge Dansk Søulykkesstatistik:
1929: På rejse fra Newry til Sundsvall i ballast: Grundstødt 27/11 i Vigsø bugt ved Jyllands NV –kyst.
1931: På rejse fra Dänischborg til Reval med superfosfat: Sprunget læk d. 7/4 31 i Østersøen. Søgt nødhavn.
1938: På rejse fra Trangsund til Århus med træ: Kolliderede 3/7 38 med S/S NILS GORTHON af Hälsingborg i Østersøen.
1938: På rejse fra Fowey til Gdynia med clay: Grundstødt 23/11 38 ved Amagers Ø-kyst.
Som RUTH, lastede mange Thurø-skibe clay i Fowey i Cornwall. Her skonnert LAURA
Efter købet blev RUTH sat ind i nord- og østersøfarten og sejlede her til 1930, hvor konkurrencen fra damperne tvang rederiet til at installere en 120 hk. Hjælpemotor.
Den blev i 1939 udskiftet med en 220 hk. Vølund-motor.
RUTH på prøvetur med motor
Skibsbygmester Ring Andersen ses med sort hat foran broen.
Under den anden verdenskrig var skibet uden for spærringen og blev beskæftiget under engelsk flag i kystfarten på England.( kaptajn Hans Nielsen, Thurø, fortalte under mit besøg hos kaptajnen og hans hustru Inge i foråret 2001, at han flere gange så RUTH under krigen. Selv om skibet sejlede under engelsk flag, havde den danske kaptajn hejst Dannebrog i stormasten).
10. januar 1943 forliste RUTH ved Belfast.(Se historien nedenfor)
Kirkeskibsprocessionen 31. januar 1960, hvor model af RUTH blev båret til Thurø kirke.
Skibet bæres af, fra venstre, skibsfører Ejnar Jørgensen, skibsfører Peter Sørensen(RUTH),
skibsfører Niels Nielsen(DANNEBROG) og skibsreder Mogens Sørensen.
I 1960 blev en model af RUTH ophængt som kirkeskib i Thurø kirke. Modellen blev skænket af A.E.Sørensen og bygget af Aage G.Walsted, der udover kirkeskibet byggede en anden model af RUTH, der nu kan ses på Søfartssamlingerne i Troense.
RUTH i Thurø kirke. Foto sommeren 2004 Ole Anders Johansen
Besætningen på RUTH. Fra venstre styrmand Marius Hansen og skibsfører Peder Sørensen
Fra Holm-Petersen´s bog ”Maritime minder fra Svendborgsund”:
Forfatteren var i foråret 1968 med M/S BINTANG på rejse fra Capetown til Elfenbenskysten.
Under rejsen erfarede han, at skibets fører N.Chr. Fabricius havde været med RUTH under krigen og ved dens forlis. Han var så venlig på F.H.P.s opfordring at nedskrive efter hukommelsen sine erindringer om tiden med RUTH:
Niels Chr. Fabricius, tidligere ungmand på 4-mast. Skonnert RUTH af Svendborg:
”Skibet ankom til Methil i Skotland, så vidt jeg erindrer netop den 9.4.1940.
RUTH blev overtaget af det engelske Ministry of Wartransport, og vi deltog i evakueringen af St. Malo i Frankrig. Senere i august s.å. blev skibet oplagt i Leith sammen med skonnerten ELIN. Oplægningen varede ca. 4 måneder indtil d. 4.11. , hvorefter vi gjorde en kulrejse til Aberdeen, derefter en tur igennem Caledonia-kanalen til Clyde. Her lå RUTH til ankers og senere i bøje ved Greenock. I februar 1941 fragtede vi en last rådne fårekroppe og flæsk fra et torpederet skib ORARI til Glasgow. Derefter en last appelsiner fra EMPRESS OF SCOTLAND til Belfast.
Senere – i marts- var lasten kobber til Liverpool. Ved afgang derfra blev skibet minesprængt uden for Formby fyrskib. RUTH drev ned på fyrskibet, og der blev en del beskadiget ovenbords. Vi blev taget på slæb af en Navy-trawler, senere af den hollandske ZWARTE SEE. Skibet blev sat på grund ved Birkenhead, pumpet læns af slæberen, derefter kunne hun holdes læns ved håndpumpe.
RUTH blev doksat i Canning dry dock, og maskinen taget i land for reparation hos Grayson-Rollo, nyt fundament m.m. I dokken blev skibet kalfatret overalt udenbords, derefter forhalet til det inderste hjørne af Canning dock. Der lå skibet, med sprydet ragende op til den elektriske højbane, da den store blitz på Liverpool og Birkenhead begyndte d. 2.5. 1941. En nat ramte en bombe kaj-kanten, ud for eet-lugen, men skibet lå heldigvis med dækket flush med kajen, så skade på skrog opstod ikke. Derimod blev alt opstående: rig, dækshuse, både, bomme og gafler ødelagt. Sejlene var gennemhullede. I stormasten var der huller op til otte tommer dybe! Man kunne gemme en bordkniv deri.
Efter bombenedslaget hørte vi vand der løb, hvorfor vi troede, at skibet var beskadiget i skroget, så vi sprang i land, ind i et beskyttelsesrum på kajen. Kl. 05.00 blev der blæst alt klar. På vejen til skibet faldt to mand i et vandhul på kajen, det var det vand vi havde hørt. De satte sig ned og rodede i hullet, den ene mand skar fingrene på et eller andet skarpt. De blev enige om, at det var en skarp kant på det ødelagte vandrør. Kl. 06.00, efter at der var ryddet op på dækket, kom en Bobby og beordrede forhaling. Der lå en forsager i vandhullet. En klump jern på ca. 5-6 kilo var slynget i vejret fra højbanen, der også var blevet ramt, og jernklumpen faldt ned på lønning og naglebænk, der begge blev gennemboret. Næste nat, i et andet hjørne af dokken, nærmest ved toldbygningen på Canning Square, oplevede vi at feje penge sammen ! Toldbygningen blev helt ødelagt, så da det blev dagslys blev vi udkommanderet med koste og skovle til at feje pundsedler sammen, skarpt bevogtet af hjemmeværn.
RUTH kom i søen igen i august. En last pigiron til Barrow in Furness, blev lastet fra en City båd. Da skibet afgik fra Barrow, fik det maskinstop – ind for reparation i to måneder. Derpå fulgte en last langjern til Preston. På vej op ad floden kolliderede vi med en engelsk coaster; forskibet blev en del beskadiget. Skibet lå i Preston med presenning over lukafet forude i næsten tre uger. Afgik så i januar med en last kul til kanalen. Skibet gjorde derpå fire rejser fra Bristol-kanalen og den engelske kanal, med kul fra Workington. Anløb pladser som Appledore, Bideford og Penzane. På en af disse rejser lastedes skærver i Newlyn til Dumbarton på Clyde. I Sumbarton blev stængerne rigget ned. Senere en rejse på Manchester-kanalen. Så endelig i maj under en kulrejse til Kanalen stødte skibet på et undersøisk vrag, drivende ind til Belfast på slæb. Tre måneder i dok og på værft. Efter dette ophold fulgte en kulrejse til Runcorn og en række kulrejser til Londonderry, alt sammen fra Workington eller Whitehaven.
Den 10. januar 1943 om morgenen afgik RUTH fra Workington, bestemt for Londonderry. Lige efter midnat, 10.-11. januar, stødte skibet hårdt på klipperne ved Donaghadee, syd for Belfastfjordens indsejling.
Ruth forlist 11. januar 1943
Én mand mistede livet, Hans Christian Jepsen, fra Broager. Han ligger begravet på City Cementery i Belfast. Vejret var ret hårdt, SSØ vind, vel nok styrke 5. Klokken ca. 02.00 blev der opnået kontakt med land ved hjælp af raketliner. Da lå skibet på styrbord side med dækket ud mod søen. Flåden der lå på to-lugen blev bakset ud over bagbord side, blev så halet ind, via det gerdtovværk, hvormed der var etableret forbindelse med land. I første omgang tre mand, Jens C. Johansen, Leo Petersen og S.A.Dahl, de kom tørskoede ind. Da vi andre så fik halet flåden ud igen, under stigende vande, gik vi sidste seks mand ombord og begyndte at hale mod land. Halvvejs, ca. 80-90 meter fra land, blev flåden kastet op på en klippe, men blev vippet af et øjeblik efter af næste sø. Flåden vendte rundt, H.C. Jepsen* holdt fast, hvilket resulterede i at han kom ind mellem flåden og den næste klippe – han blev dræbt på stedet. Vi andre kom tilbage på flåden, vi var godt nok ved at miste kaptajn og kok, men vi fik dem dog halet hjem. Da vi kom op på flåden anden gang, var vi kun ti meter fra land, så det gik glat nok, selv om stenene var hårde ved vore bare fødder.
Kaptajnen var den eneste, der var kommet noget særligt til; han lå en måned på hospital i Newtownards. Vi andre havde mindre skrammer, godt nok fandt man ud af flere skader senere.
I 1947 skylledes en del kul op på kysten, hvor RUTH strandede, man mente, at det var RUTH´s kul.”.
*Forfatterens bemærkninger: H. C. Jepsen: Matros Hans Christian Jepsen, født 2. juni 1911.