Rota

2 mastet bramsejlsskonnert

Byggeår:   1883

Kending:   NVBP

Brt.:            125

e (33)

ROTA under oplægning i ukendt havn

 ROTA på 125 brt. Søsattes 1883 til et partrederi repræsenteret ved L.P.Jørgensen. Senere redere var kaptajn Ferdinand Nielsen, Svendborg og han efterfulgtes af J.J.Nielsen, Thurø. Skibet førtes af kaptajn Niels Jørgensen, Thurø.

Under en rejse fra Sunderland til Neufahrwasswer, under kommando af  kaptajn Niels Jørgensen, befandt ROTA sig 20.12. 1900 i Nordsøen i SV. lig storm med regntykning, da 1 mand fra besætningen faldt over bord

Søforhør ved Sunds – Gudme og Lehn Birk d. 27/2 1901:

”Kl. 103/4 EM. Paa Styrmandens Vagt, da R. lænsede væk, saas en Brådsø komme væltende. Styrmanden, som stod til Rors, varskoede Vagten om at passe op, men da Søen var gaaet over R., savnedes Ungmand Anders Larsen af Kværndrup. Kapt. J. kaldtes strax op, og R. drejede til Vinden, men til den Overbordfaldne saa Intet, og da Forholdene – Storm og høj Sø – ikke tillode noget Rednings-Forsøg, blev Rejsen efter nogen Tids Ophold atter fortsat.

Søretsmedlemmerne bemærkede: ”At de ikke finder Anledning til at søge yderligere Oplysninger om den passerede Ulykke”.”

 ROTA solgtes 1916 til Rødbyhavn og omdøbtes til SAN.

e (32)

SAN Danmarks sidste 2 mastede bramsejlsskonnert

Senere blev det solgt til rederiet ”Falken” i Svendborg.

 I 1920 overgik den til E.B.Kromann i Marstal. Efter den tid blev den ført af kaptajnerne Hansen, C.Pedersen, J.Jensen og N.Rasmussen.

SAN blev hovedsagelig beskæftiget i islandsfarten med en enkelt afstikker til Nordafrika i 1920, da den udførte en rejse fra Gøteborg til Mazagan på 33 dage.

En af skonnertens hårdeste rejser var i november 1927 med en kullast fra Methil til Ærøskøbing. Den fik hård storm fra øst og drev i 10 dage, indtil den kun var 100 sømil fra Orkneyøerne. Her mødtes en ny storm, der rasede med orkanagtig styrke, og SAN mistede hele rigningen. Trods store vanskeligheder fik man en primitiv nødrigning op og sejlede østpå igen.

 Man var kun 50 sømil fra Lindesnes, da man fik assistance af en tysk damper MARTHA SCHRÖDER, der lod slæberen gå igen efter 30 timers bugsering.

 SAN drev derefter ned mod den jydske vestkyst. I nærheden af Rudbjerg blev man observeret af svensk S/S INGA, som tog havaristen på slæb til Frederikshavn. Her kom flere af de forkomne søfolk på hospitalet.

SAN blev bugseret til Ærøskøbing for udlosning og kom derefter hjem til Marstal og fik ny rigning.

e (31)

Rigget om til Forenagter efter havariet i 1927.Førtes da af Chr. Pedersen ”SAN-PEDERSEN”

I 1930 blev skonnerten solgt til Råå, hvor den fik insalleret hjælpemotor.

I 1941 sejlede den endnu med Karlskrona som hjemsted.

1942 tilhørende Arthur Johansson, Karlskrona.

1955 ophørt med sejlads oplagt ved Vetterhage.

1960 tilhørende Lars Karlstrøm, Vesterhage ny 2 cyl. Skandia motor.

1972 i Lænna Sverige.