3 mastet bramsejlsskonnert
Byggeår: 1898
Kending: NKCH
Brt.: 165
LEA under udrustning på værftet 1898
LEA på 165 brt., 148 nrt.. Materiale: eg. Klassifikationsselskab: Bureau Veritas. Forsikret for 30.000 kr. i Svendborg Søassurance. Bygget 1898.
J.Ph.Jørgensen var selv bestyrende reder.
LEA blev ført af kaptajn P.M.Pedersen, Thurø. Styrmand var Niels N. Thomsen, Tåsinge.
Året efter afgik LEA fra Fowey 19. December lastet med 270 tons chinaclay bestemt til Livorno. Skonnerten passerede 1. Januar 1900 Gibraltar, men siden hørtes intet fra skibet og dets seks mands besætning.
Anmeldelse fra Rederiet dat. Svendborg d. 25/9 1900.
Gibraltar passeredes d. 1/1 1900, og siden da vides Intet om L.´s Skæbne. Skibet antages derfor forlist og Besætningen druknet.
Aarsagen til Forliset følgelig ubekendt.
Besætningens Navne vare: Kapt. P. Mourits Pedersen af Thurø, Styrmand Niels N. Thomsen af Thorseng, Letmatroserne C. G. V. Petersen af Nykjøbing p. Falster og Peter S. Petersen af Kjøbenhavn, Ungmand Viggo A. Olsen og Kok A. P. C. Carlsen, begge af Kjøbenhavn.
Bramsejlskonnert fra Thurø under udsejling fra Fowey ca. 1910