3 mastet sletskonnert
Byggeår: 1921
Kending: –
Brt.: 296
JOHANNE på 296 brt. Blev søsat i 1921 ved J.Ph.Jørgensens værft, hvor hans søn Martin Jørgensen havde konstrueret adskillige af de sidste sejlskibe, der udgik fra Thurø-værfterne.
JOHANNE var en af de smukkeste og største skonnerter, der blev bygget på Thurø.
JOHANNE tilhørte et rederiaktieselskab med R.P.Petersen, Svendborg, som bestyrende reder og kaptajn H.N.Jensen, Tåsinge, som fører.
Kaptajn Hans Nielsen Jensen, Tåsinge.
I 1934 installeredes hjælpemotor og samtidig blev de høje topstænger og fokkeråen rigget ned.
Senere blev Aksel Jørgensen, Thurø, reder for skibet og 1947 købtes det af A.E.Sørensen, der dog samme år videresolgte det til Sejrø, hvor det omdøbtes til HANS EGEDE.
Efter et større havari i 1955 blev skibet kondemneret i England og senere overdraget til ”The Outward Bound Trust” i Skotland. ( Se søulykkesstatistik 1955 ).
Det var tanken at indrette skibet til øvelsesskib. Denne plan synes ikke at være blevet realiseret, da HANS EGEDE endnu i 1958 lå uvirksom i Whitewall Creek på Mersey floden.
JOHANNE passerer røgeriet på Mårodde. Maleri af E. Lunnemann
HANS EGEDE fotograferet i 1953 på Ring Andersens værft i Svendborg
Axel Gunnar Jensen, styrmand og senere kaptajn på JOHANNE under 2. verdenskrig.
Kim Malthe-Bruun, jungmand på JOHANNE marts 1941 – januar 1942.
Jeg var elev på Lauritsens søfartsskole i Kogtved ved Svendborg i 1956. På skolens bibliotek hængte et fotografi med mindeord om Kim Malthe-Bruun, der som frihedskæmper blev henrettet af tyskerne 6. april 1945. Kim blev kun 21 år. Kim var elev på skolen fra august 1940 til marts 1941, dog lå skolen et andet sted end den nuværende skole i Kogtved.(Red.)
Kims mor, Vibeke Malthe-Bruun, skrev i oktober 1945 bogen ”Kim” med uddrag af breve og dagbog. Heri kan man læse om Kims oplevelser om bord på JOHANNE. Jeg kan varmt anbefale bogen, der levende beskriver livet om bord.
Kim var forhyret på JOHANNE fra marts 1941 til januar 1942.
Fra 17. maj til 5. juni lå JOHANNE i Danzig for at afvente last af kul til Vejle.Besætningen kunne iagttage, hvordan tyskerne opbyggede en større styrke af skibe til den forestående invasion af Rusland (Operation ”Barbarossa”, der blev iværksat 22. juni 1941 kl. 03.15 ).
Lastningen af danske skibe var nedprioriteret, svenske og finske skibe havde 1. prioritet.
Til sidst måtte JOHANNE forhale til Gdynia for at blive lastet.Her blev lasten indtaget i løbet af dagene 6. til 8. juni.
Under skærpet udkig efter miner sejlede JOHANNE fra Gdynia til Vejle.
Opholdet i Vejle strakte sig fra 10. juni til 20. juni, hvor lasten blev losset.
Danzig var en fristat fra 1920 til 1939, hvor flertallet af indbyggerne valgte fællesskabet med Tyskland.
Efter 2. Verdenskrig indlemmet i Polen under navnet Gdansk.
Den 20.06.1941 afgik JOHANNE med kurs mod Finland, nærmere bestemt Pernå/Pernaja vest for Lovisa.
Ved ankomsten til Pernaja 23. juni var krigen mellem Tyskland og Sovjetunionen indledt dagen før. Det fik betydning for JOHANNE´s ophold i Finland.
Finland havde tabt Vinterkrigen 1939-1940 til Rusland. Efter 20.06.1941 opererede tyske tropper i Finland, der tilsluttede sig Antikominenterpagten og lovede Hitler ikke at slutte separat fred.
Under JOHANNE´s ophold i Finland:
23. juni til 30. oktober 1941 i Pernaja/Pernå og 1. november 1941 til medio juni 1942 i Helsingfors, oplevede besætningen krigen på nærmeste hold under bombeangreb fra såvel russiske som engelske bombemaskiner.
JOHANNE blev i Helsingfors lastet med træ bestemt for Bandholm i midten af november.
På grund af isvinter og de usikre forhold, blev skibet oplagt i Helsingfors og med undtagelse af styrmanden og en matros, blev besætningen gennem Sverige sendt til Danmark 2. januar 1942.
Kortudsnit med angivelse af Pernå/Pernaja, hvor JOHANNE lå 23. juni til 30. oktober 1941.
Johannes besætning under opholdet i Finland:
Kaptajn Hans Nielsen Jensen, styrmand Axel Gunnar Jensen (søn af kaptajnen), matros Jens Rasmussen, matros Poul Theillade, smører Johannes Nielsen, ungmand Kim Malthe-Bruun, ungmand Olaf Pedersen, kok ?.
Søulykkestatistik 1939: ”Kollision med tysk PITEÄLF 22/11 39 ved Travemünde på rejse fra Lübeck til Helsingborg med en last ler.”
Søulykkesstatiskik 1942: ” Grundstødt i Smålandsfarvandet 21/5 42 på rejse fra Helsingfors til Bandholm med træ”.
Søulykkesstatistik 1950: ”1/2 i Kolberg. Kl. ca. 13.00 faldt matros Lars Christian Nielsen af Esbjerg ned ad trappen til lukafet. Den pågældende, der spyttede blod, gik på dækket og lagde sig på en pressening, hvor han kort tid efter mistede bevidstheden. Der blev givet kunstig åndedræt, og en tilkaldt læge gav den tilskadekomne 2 indsprøjtninger. Kl. 13.50 erklærede lægen, at døden var indtrådt.
På rejse fra Stettin til Tønsberg med kul: Havari i Stettin 31/4 50 : Kl. 12.50, da H.E. var ved at gå fra kaj, havarerede koblingen, da motoren skulle kobles fra bak til frem, hvorefter skibet, der bakkedfe langsomt, tørnede agterskibet mod kajen og fik skanddækket beskadiget.
På rejse fra Århus til Stettin i ballast: Kl. 17.30 afsejlede H.E. under svag S-lig brise fra Århus. Grundstødt 10/10 50 på Mejlgrunden i Århus bugt. Kom fri kl. 22.50 ved fremmed hjælp.
På rejse fra Stettin til Fåborg med kul: ”Sprunget læk og sunket 30/12 50 i Swinemünde havn”
”29/12 kl. 22.50 afsejlede H.E. med lods om bord fra Stettin. Under sejlads fra Politz til Kaiserfahrtkanalen sejlede skibet gennem is. D. 30/12 kl. 13.50 var H.E. nået gennem kanalen. Kl. 14.00 bemærkedes det, at der trængte vand ind i lukafet, hvorefter der lænsedes med pumperne. Kl. 14.45, da vandet trods stadig pumpning vedblev at stige i lukafet, besluttedes det at anløbe Swinemünde. Kl. 15.00 fortøjedes H.E. og kort efter, da vandet stod ind på dækket, beordredes besætningen fra borde, og umiddelbart efter sank skibet. En dykkerundersøgelse viste, at en planke i boven var trykket ind. Skibet er senere blevet hævet.
Anm. Ministeriet må antage, at skibet er blevet skåret læk af isen.
Søulykkesstatistik 1953:
På rejse fra Fowey til Næstved med porcelænsler: ”Kollideret 20/9 på Elben med tysk slæbebåd FAIRPLAY I”.
Søulykkesstatistik 1954:
På rejse fra Jacobstad til Lorient med træ: ”Sprunget læk 29/9 54 i Nordsøen. Forladt i søen.
Kl. ca. 15.30, da H.E., der gik for sejl og motor, under en hård NV-lig kuling med svære byger og voldsom sø, befandt sig ca. 2 sm. S.t.Ø af Terschellingbank fyrskib, begyndte dækslasten at forskubbe sig. Kl. 17.30 pejledes der vand ved pumperne, og lænsning påbegyndtes med maskin- og håndpumpe. Kl. 18.00 halsedes rundt for at stå ud fra land, men under halsningen brød en svær sø ind over agterskibet og knuste bb. Side af styrehuset. Kl. 18.30 påbegyndtes afgivelse af nødsignaler, da vandet vedblev at stige, og kl. 19.00 kappedes surringerne til dækslasten for at rette skibet op. Slagsiden blev imidlertid større, og kl. 22.45 blev besætningen med undtagelse af føreren taget om bord i redningsbåden fra Terschellingen. Kl. 23.30 blev føreren taget om bord i redningsbåden, der derefter sejlede ind til Terschellingen. H.E. blev senere taget på slæb af en bjergningsdamper og bugseret til Delfzijl.”
Anm. Ministeriet må antage, at H.E. har arbejdet sig læk i søen.
Søulykkesstatistik 1955:
På rejse fra Gefle til Manchester med træ: ” Brand om bord 21/8 55 i Nordsøen.
Kl. ca 17.00, da H.E. under en svag Ø-lig brise med let tåge og Ø-gående strøm befandt sig ca. 1 s. SV. for Nord Hinder fyrskib, opdagedes det, at røg og flammer slog op fra maskinskylightet og maskinnedgangen. Der blev straks slået alarm, og kursen sattes mod fyrskibet, men umiddelbart efter gik motoren i stå, hvorefter der ankredes for bb. Anker og 60 fv. Kæde. Det forsøgtes at slukke med vand, men da ilden hurtigt bredte sig til aptering agter og styrehuset og antændte begge redningsbåde og brandslangen, sattes nødsignal, og der affyredes raketter. Fra fyrskibet tilkaldes hjælp, og kl. ca. 17.45 blev besætningen taget om bord i M/S LATONA af Bremen, da der befrygtedes eksplosion i motorrummet, men blev kort efter på ny sat om bord i H.E., hvorefter slukning påbegyndtes med L.´s brandslukningsmateriel.H.E. blev senere taget på slæb af L. til Dover, hvortil skibene ankom d. 22/8 kl. ca. 06.30. Slukning fortsattes af brandvæsenet fra land, og kl. ca. 22.00 var branden slukket.”
Anm. Ministeriet kan ikke på det forelæggende grundlag fastslå årsagen til branden, men denne kan være forårsaget af lækage på en brandstofledning under tryk.
HANS EGEDE ex. JOHANNE blev kondemneret efter denne brand.
Tryk på linket ovenfor og se flotte billeder af vraget. Vælg Fotos i menuen under “trafik” i højre hjørne. Tryk små billedikoner ved skibet herefter.
Her findes i dag vraget af Hans Egede, ex. Johanne, på Themsen.
510 27` 40,95” N og 00 27´ 20,98” Ø