3 mastet bramsejlsskonnert
Byggeår: 1908
Kending: NRGQ
Brt.: 225
G.R.BERG kølhaling i Bogense havn 15.09.1921. Tegning af arkitekt Jens Friis-Pedersen
G.R.BERG på 167 brt. Blev bygget på i 1894 til et partrederi, med J.Ph.Jørgensen som korresponderende reder. Parthavere var købmand Gustaf Rudolf Berg, Svendborg, efter hvem skonnerten var opkaldt, samt Chr. A.Jensen og J.L.Petersen. Skonnerten, der førtes af kaptajnerne C.J.Petersen og C.Hvenegaard, Thurø, afhændedes i juni 1921 til Jørgen Jørgensen, Fredericia.
1922 solgt til Ingvar Persson, Brantevik. 1934 solgt til M.E.Niklasson, Kyrkesund. 1935 forsynet med 100 HK motor. 1941 solgt til rederiet Maud AB, Jonstorp og omdøbt til FÖRENING. 1943 solgt til rederiet AB Nordic, Stockholm. 1946 nyt rederi på samme ort, omdøbt til G.R.BERG.
30. september 1949 brød G.R.BERG i brand ud for Kemi, Finland. Skibet blev sat på grund, men sank.(signal KFCD, reg.nr. 6971.).
På en rejse fra St. Pedersborg til Sundsvall med en last havre, druknede et besætningsmedlem 08.10. 1901 i Østersøen.
Søulykkesstatistikken 1901: Skibsfører C.C.J.Petersen.Østersøen, Storm. Høj sø. Under arbejde med at gøre sejl fast, faldt kok Alfred Edvard Theodor Edvardsen af Nakskov over bord og druknede. Alle mand kaldes på dækket, og af 2 ender, som strax udkastedes til den overbordfaldne, fik han fat i den ene, men kort efter slap han sit tag og forsvandt. I det hårde veje kunde båd ikke udsættes.
Anm. 1. Årsagen til ulykken må ifølge de afgivne vidneforklaringer formentlig tilskrives de omstændigheder, at skibet tog en svær overhaling, hvorved kokken, som stod i undervantet, tabte balancen og faldt overbord.
Anm. 2. Redningsbøje ses ikke at være udkastet.
Søforklaring i Sundsvall 18.10.1901.
Søforhør i Kerteminde 3.1.1902.
Uddrag af Søulykkesstatistik 1908: Under rejse fra Luleå til Garston druknede ungmand N.P.Johansen af Rørth under badning i Merseyfloden.
G.R.BERG i Bogense 9. september 1921. Tegning af Jens Friis- Petersen, Kronborg.