Falken

3 mastet bramsejlsskonnert

Byggeår:  1912

Kending:  OUSO

Brt.:            243

b (14)

FALKEN forrest under oplægning i Thurøbund vinteren 1915

b (25)

FALKEN opankret i Thurøbund

FALKEN på 243 brt. Blev bygget  i 1912 af eg og fyr til et aktieselskab på Thurø ved R.S.Hansen og førtes i mange år af kaptajn Johannes Rasmussen, Thurø.

Fra dansk søulykkesstatistik 1913: Under rejse fra Kristiania til Waterford, medens F. i stormvejr befandt sig i Nordsøen druknede et besætningsmedlem: ” Omtr. Kl. 5 FM faldt letmatros Christen Petersen af Ikast over bord fra topselsråen, hvor han havde været beskæftiget med at gøre sejlet fast. Der blev straks kastet redningskrans og ender ud til manden, som vel fik fat deri men straks slap igen og forsvandt. Under de daværende vejrforhold kunde yderligere redningsforsøg ikke udføres, og efter noget ophold på ulykkesstedet fortsattes rejsen.

Anm. Årsagen til ulykken må ifølge vidneforklaringer formentlig være, at manden under sit arbejde på råen er blevet syg og derved styrtet over bord.

Søforhør i Næstved d. 17/5 13.”

b (24)

Tegning af Andreas Laursen.

FALKEN hørte til de skonnerter, der kom i Canadafarten under første verdenskrig, og den slap godt igennem krigen 1914-18.

 

Søulykkesstatistikken 1925: ” På rejse fra Plymouth til Stettin med China Clay. Grundstødt d. 23/2 25. Søforklaring i Frederikshavn d. 26/2 25. Søforhør i Frederikshavn d. 28/2 25. Strandingsindberetning dat 2/3 25.

Kl. 4 fmd. pejledes Skagen fyr i SØ ½ Ø og Højen fyr i SSø. Vinden var SØ, hård kuling med snetykning. Skibet holdtes nu gående mellem Skagen og Hirtshals. På formiddagsvagten krydsedes ØNØ efter sikker kending. Kl. 12 md. Pejledes Spirbakkens båke i S.t.ؽØ. og Gl. Skagens båke i ØSØ ½Ø. Skibet krydsede langs landet i sikker kending. Kl. 2 eftm. Hejstes kendingssignalet. Skibet lå da ind mod land. Kort efter pejledes Skagen fyrtårn i SØt.Ø og Højens fyrtårn i SV½S. Kl. 3½ emd. Under en stagvending lidtefter huggede skibet med agterenden i grunden og blev stående. Ved at tilsætte bramsejl lykkedes det at bakke skibet rundt således at det kom til at ligge Nt.V an, hvorefter det atter stod fast. Da det ikke lykkedes at sejle skibe af grunden, rekvirederes assistance. Kl. 8 emd. Ankom bjergningsdamperen VIKING, der kl. 12 mn. Trak F af grunden. F. , der var blevet læk, blev derefter indslæbt til Frederikshavn.

Anm. Ved stagvendingen kl. 3½ emd. Kom skibet meget langsomt til vinden. Det viste sig senere, at årsagen hertil var, at rorkæden havde skåret sig ned mellem hytten og rattromlen, således at roret ikke kunne lægges helt i borde.

Søretten foreholt under søforklaringen skibets styrmand, at der måtte være sket en fejl ved den af ham d. 23/2 efter kl. 2 emd. Foretagne stedbestemmelse, og det ville styrmanden også indrømme.

Sørettens søkyndige medlemmer bemærkede under søforhøret: 1) at efter det foreliggende har den foretagne pejling været rigtig, men den efter pejlingen konkluderede stedbestemmelse har været gal, hvilket kan forklares deraf, at styrmanden ikke har haft tid til at afsætte pejlingen på kortet. 2) at den omstændighed, at ratkæden er kommet i bekneb må anses for at være et uheld, der ikke kan tilregnes nogen. 3) at strandingen dels er forårsaget ved styrmandens fejle skøn af afstanden til land, dels ved uheldet med rorkæden. Havde drejningen ikke været så langsom, var strandingen næppe sket.”

 

I 1930 blev FALKEN forsynet med hjælpemotor og rigget ned til sletskonnert, og i 1939 blev den købt af rederiaktieselskabet ”Brittania” for 70.000 kr. med A.E. Sørensen som korresponderende reder. I de sidste otte måneder af 1939 havde skonnerten 13 laster på kølen og indsejlede brutto over 94.000 kr.

b (23)

FALKEN nedrigget som sletskonnert.Tegning af Andreas Laursen.

I 1940 lå FALKEN oplagt de første tre måneder og afsejlede 7. april bestemt til Leith med en ladning frø. 9. april befandt den sig i norsk farvand, hvor den blev opbragt af tyske søkrigskræfter og ført til Hamburg. Den kostbare ladning blev konfiskeret, men skonnerten blev frigivet i slutningen af juli.

D.S.S. 1940: En mand faldet over bord og druknede d. 5/4 40: Kl. ca 10.00, da F. under en frisk ØSØ-lig kuling befandt sig ca. 6 kabellængder fra vageren på Middelgrunden, huggede under udsvingning af bb redningsbåd forreste taljeblok ud, og letmatros Børge Pihl Rasmussen, som befandt sig i båden, faldt over bord. En redningskrans og et bælte kastedes ud og faldt ca. 5 m fra den overbordfaldne. Maskinen blev stoppet, og stb båd sat i vandet, men den overbordfaldne var forsvundet og kom ikke senere til syne. Efter ca. 1½ times forgæves eftersøgning sejlede F. tilbage til Svendborg

 Den fik sine gaffelsejl oprigget og sejlede hele krigen i fart inden for spærringen.

FALKEN blev i 1946 solgt til Nørresundby for 225.000 kr..I  1948 blev FALKEN solgt til Færøerne. Her blev den omdøbt til KONGSHAVN og indrettet til fiskeri under Grønland.