Dannebrog

3 mastet sletskonnert

Byggeår:   1916

Kending:  OUQR

Brt.:             220

b (5)

DANNEBROG på 220 brt., byggedes 1916  for 60.000 kr. til rederiet ”A/S 3.mst. skonnert Dannebrog”. Førtes som nyt af N.Nielsen, Thurø(medstifter af rederiet) og senere af kaptajn Jørgen Hansen, Thurø.

DANNEBROG var et smukt skib med klipperstævn og en god sejler. Materialerne var eg og bøg, og skrogets soliditet kunne der ikke klages på, hvilket tiden skulle vise.

Skonnerten gik første rejse til Genua for at hente en last ris til Svendborg. Det blev en god rejse med kun 26 døgn hjem fra Italien.

I 1930 blev A.E.Sørensen, Svendborg, bestyrende reder for skonnerten, som fik installeret hjælpemotor, og blev mest beskæftiget i den sædvanlige Nord- og Østersøfart.

 I 1934 var skibet chartret af Grønlands-forskeren Knud Rasmussens Kap York koloni i Thule. Med henblik herpå var skroget blevet ekstra forstærket til sejlads i svær is, og der blev indrettet aptering til passagerbefordring. 

b (4)

DANNEBROG´s første rejse til Thule blev indledningen til Grønlandsfarten, som efter 2. verdenskrig fik stor betydning for rederiet ”A.E.Sørensen”. Også i 1935 og 1936 udførte DANNEBROG rejser til Thule. På Grønlandsrejserne førtes skonnerten af den kendte Grønlandsfarer kaptajn Peter Markus Petersen fra Thurø (Kap York Peter), medens skibets faste fører, kaptajn A. Bondo, Svendborg fungerede som styrmand.

Sejlskibsenthusiaster havde den lille triumf at se DANNEBROG få sine høje topstænger op igen. Det var under 2. verdenskrig, da rederiet atter intensiverede brugen af sejl for at spare på olien til motoren.

b (3)

DANNEBROG i Hundested havn 1942

Søulykker:

1931: På rejse fra Norrkøbing til Stornoway med træ: 23/12 og 24/12 mistet dækslast. Under en hård SV-lig storm, medens D. befandt sig i farvandet mellem Shetlandsøerne og Hebriderne, blev bb lønning knust og en del af dækslasten skyllet over bord i den svære sø.

1934: På rejse fra Århus til Stockholm med sojakager, kollideret 8/12 i Østersøen med S/S SÆRIMER af Stockholm.

Ved kollisionen brækkede sprydet og stævnen blev beskadiget, hvorfor kursen ændredes mod København for reparation.

1935: 6/9: Rørt grunden i Umanak. 14/9: Rørt grunden i Jacobshavn. 29/9: På rejse fra Ivigtut til Oban med skind, havarerede skruen i Atlanterhavet.

1942: På rejse fra Menstad til Middelfart med salpeter, kollideret 19/2 med isbryder. Søgte nødhavn i Frederikshavn for reparation af skrue og mindre ovenbords skader.20/11 på rejse fra Hernösand til København med træ, grundstødte D. på grunden ved Staboudde i Stockholms skærgård.

b (2)

DANNEBROG med rigningshavari på Ring Andersens værft i Svendborg

I krigsårene, indtil skibet blev afhændet, førtes det af kaptajn Axel Rasmussen, Thurø.

I 1944 blev DANNEBROG solgt for 225.000 kr. til et rederi i Nørresundby, og senere kom den under tysk flag.

 b (1)

b (13)

DANNEBROG losser clay i Århus