Cornwall

3 mastet bramsejlsskonnert

 Byggeår:   1906

Kending:   NPRQ

Brt.:            212

CORNWALL på 212 brt. Blev bygget 1906.  J. Ph.Jørgensen var  selv var korresponderende reder. Senere blev den disponeret af A. Jensen, R.W. Rasmussen, M.J. Jørgensen og kaptajn Rasmus Nielsen, alle på Thurø. Senest under ”Sejlskibsselskabet Rolf Krake A/S”.

CORNWALL blev senere omrigget til sletskonnert med fokkerå og spidser. Skibet blev hovedsagelig disponeret i nordeuropæisk fart.

a (25)

Ladningspapirer fra Immingham England

a (24)

I 1931 indsættes hjælpemotor på 120 HK.

I 1933 blev A.E. Sørensen, Svendborg, blev korresponderende reder for skibet, der har været ført af kaptajnerne J.L. Pedersen og L. Madsen, begge Thurø.

I 1941 blev CORNWALL solgt til rederiet ”Storebælt” i Korsør, og forliste 30.april 1944 ved minesprængning i Østersøen.

På rejse fra Stettin til Århus med briketter, befandt CORNWALL sig tværs af Greifswalder fyr 30. april 1944 kl. 12.50, da der indtraf en voldsom eksplosion, hvorved hele agterskibet med styrehuset blev bortsprængt. Skibsføreren, kaptajn Carl Rasmussen (født 28. februar 1902), blev dræbt og slynget overbord. Bedstemanden blev hårdt såret, men reddede sig dog sammen med den øvrige besætning bort i bådene. Skibet sank straks efter eksplosionen. De overlevende blev optaget af et forbipasserende skib og landsat i Sassnitz.


Vis stort kort

Greifwalder bugt, hvor CORNWALL minesprængte og hvor FLORA 11. juli 1947 kolliderede med vrag og sank .jfr. position for FLORA´s forlis kunne det være CORNWALL´s vrag ??

 

I bogen ”Skibe og Søfolk fra Svendborgsund”, fortæller H. Hemmingsen bl.a.:

”Jeg mønstrede ud med den tremastede skonnert CORNWALL af Thurø i oktober 1930. (Red. Bemærkning: ”Må være i oktober 1928, se senere om kollision med slæbebåd ”Kurer” af Riga”).

Fra Svendborg rejste jeg til Ærøskøbing, hvor den lå. Jeg var sammen med min gamle ven Jens Laursen – en gammel bekendt fra barndomsårene, som helt tilfældigt også var blevet forhyret med skonnerten.

Han hviler for længst i havet, idet han mange år efter gik overbords fra en båd, hvori han var hovmester. I en mørk nat forsvandt han. Kun hans sko ved lønningen talte sit stumme sprog om tragedien. Hans gamle mor i Svendborg måtte begræde tabet af endnu en søn. Den første hun mistede, blev i en thurinerskonnert slået overbord af storbommen ud for Bergen i Norge.

Foruden skipper og styrmand var besætningen i CORNWALL på 4 mand – en matros, jungmanden Kristen, kokken og jeg selv, der ligeledes var mønstret som jungmand.

Mit første job var at bære vand fra posten på torvet i Ærøskøbing til vore vandtønder ombord. Der var et godt stykke vej at bære vandet, og tønderne kunne rumme mange pøse. Men omsider blev tønderne fyldt op, og vi gik i gang med at gøre skibet klar. Styrmanden og jeg tog fat på at lappe vores bredfok, der næsten var hullet som en si. Samme bredfok skulle blive vores problembarn i al den tid, jeg var ombord. Jeg fik her hos styrmand Gormsen (Red. ”styrmandens navn var Tollesen”) min første lektion i den ædle sejlmagerkunst.

Skipperen kunne godt i den daglige journal samtidig med oplysningerne om position, sejlføring, vindretning og det traditionelle ”Læns ved pumpen” – udmærket have tilføjet: ”Syet en lap på bredfokken”.

Vi skulle sejle den følgende dag. Om aftenen var vi et par stykker, der gik op på torvet, hvor der i et af de kønne gamle huse lå en beværtning. Over døren stod der, så vidt jeg husker ”Gjæstgiveri”.

Ved den buldrende ovn sad værten og blundede, og ved en flaske øl hyggede vi os og sendte en tanke hjem til den gamle stue i Svendborg. Denne aften i det lune, hyggelige værtshus med en stemning fra en svunden tid har prentet sig fast i min erindring. Udenfor piskede regnen, og vinden hylede om hjørnet af huset. En gang imellem lød der pumpeslag fra den gamle vandpost lige udenfor. Jeg tror, hver især gjorde sig sine tanker om den forestående rejse, selv om vores samtale egentlig ikke drejede sig herom.

Vi drak vore glas ud og ville sikkert gerne have blevet en stund endnu. Men søfolks penge dengang var små. Idet vi hilste på hinanden, læste vi i den andens blik et stumt budskab:”Lykkelig rejse”.

Gennem den natstille gade søgte vi mod havnen og lå snart i vore køjer. Ned gennem kappen til lukafet lød vindens fløjten i barduner og stag. En akkord fra en nu svunden periode, der bestandigt vil klinge i mit øre.

Næste morgen forlod vi Ærøskøbing for at gå til Riga, hvor vi skulle laste træ til England. På molen stod jungmand Kristens far, skipperen på skonnerten SIF og vinkede farvel. Midt i travlheden så jeg en tåre blinke på Kristens kind. Han var 17 år.

CORNWALL lækkede en del, og det var nødvendigt i Riga at få fat i nogle sække savsmuld. Der havde ikke været tid – eller måske heller ikke råd til at få hende på bedding for kalfatring, så det skulle savsmulden råde bod på. Denne blev fyldt i pøse som på en bådshage blev ført inden under bunden. Opdriften i savsmulden skulle så bevirke, at den udfyldte nåderne i bunden af skibet der, hvor værket manglede. Det var et besværligt stykke arbejde, hvis resultat man ingen mulighed havde for at konstatere. Dette skulle først vise sig senere i form af mindre pumpearbejde. Det var dog et almindeligt indtryk ombord, at nytten af det var som så, og styrmanden svor da også senere på, at vi bestemt havde pumpet hele Østersøen gennem skibet.

Efter at vi havde lastet træ, slæbtes vi en sen eftermiddag ud fra Riga. Da slæbebåden forlod os, rendte han ind i vores bagbords side, så skanseklædningen kvaste med en lyd, som når man træder på en tom tændstikæske. Uden at bekymre sig om den eventuelle ravage drejede han rundt og forlod os, mens den fede kulrøg fra hans skorsten stod som en fane efter ham. Hans agterlanterne lyste blegt i skumringen og var snart forsvundet. – God rejse! – Matros Otto tog sammen med styrmanden skaden i øjesyn, men det viste sig, at det ikke var værre, end at skipperen besluttede at fortsætte rejsen.

Kristen rystede på hovedet. Jeg kunne se på ham, at han tænkte, at sådan ville han i hvert fald ikke bære sig ad, når han en gang blev slæbebådsfører.

Vejret var råt og blæsende, og den skarpe vind strøg hen ad dækket og gik gennem marv og ben. Vi fik gjort klart skib, mens Kristen Jungmand sang sin livsglæde ud over det skumtoppede hav og styrmanden sendte længselsfulde blikke til det tomme lokum, hvis dør daskede frem og tilbage i blæsten. Jeg skal her indskyde, at samme lokalitet var hans kæreste opholdssted, hvor han kunne tilbringe flere timer om dagen. Han holdt så døren på klem og gav herfra sine ordrer om arbejdets udførelse.

Den oprørte sø rasede langs læ side, mens gamle CORNWALL strøg af sted i et fog af snetykning og skumsprøjt.

Det var nu næsten mørkt, og himlens få stjerner lod sig glimtvis se mellem hastigt flygtende skyer. Vorherres orkester satte i med alle instrumenter for fuld styrke. Til rors havde vi kokken i den sælsomste mundering, jeg nogensinde har set en rorgænger i. Han var iført hvid kokketrøje, og om halsen havde han et stort uldent halstørklæde. En panamahat fuldendte det besynderlige antræk.

Det blev nat med få timers søvn. Stormen tog til, og det blev henad natten nødvendigt at rebe bomsejl og bjerge top- og forsejl. Da der ikke var patentgreb på bommene, var det et brydsomt arbejde at få rebet. Den, der ikke har været med til noget sådant, gør sig ikke forestilling om, hvilket slid det er at få rebet de stive sejl i kulde og storm.

Forsejlene blev omhyggeligt surret. De var omtrent af samme kvalitet og beskaffenhed som vores gamle bredfok og tålte strengt taget ikke, at nogen vind blæste på dem.

I sådan et vejr livede vores styrmand, der ellers var det besindigste, man kunne tænke sig, op og sprang som en flyvefisk, når et fald eller et skøde skulle nås. Det var, som al hans ungdom vendte tilbage og bød elementerne trods. For ham, der flere gange havde taget livtag med stormene under Kap Horn, var dette vel at sammenligne med lystsejlads. Det var nok bare os nybegyndere, der ikke kunne se det.

Ved roret kæmpede kokken en fortvivlet kamp for at holde kursen. Panamahatten var for længst fløjet fra ham, og han frøs ynkeligt i sit tynde tøj og tænkte vel sagtens på sine gryder og kasseroller, der højlydt dansede en vild kehraus i hans kære kabys.

Jeg selv krøb sammen på udkik og rystede af kulde i mit gennemvåde tøj, mens jeg sendte kærlige tanker til min lune køje. Jeg havde egentlig kun to ønsker i hele verden – en kop skoldhed kaffe og et par timer på øjet. Så kunne CORNWALL for mig tumle sig, som den ville. En såre fornuftig tankegang syntes jeg selv, da jeg jo alligevel ikke kunne gøre hverken fra eller til. Den ene styrtsø efter den anden ramte boven og sendte kaskader af vand ind over fordækket.

Halvt påklædt dansede CORNWALL ind i natten, og det så stærkt ud til, at der skulle blive bevilget ekstratimer på dansegulvet. Musikken var i hvert fald ikke hørt op.

I den gryende råkolde morgen havde vejret bedaget sig. Dæmringen listede frem over synsranden og gjorde sig klar til det evige under – et daggry på havet. Skipperen kom op på halvdækket, så mod himlen og strøg sig over den grå fip. Kokken rumsterede hyggeligt med kaffekedlen i sin kabys, mens styrmanden gennem den halvt åbenstående lokumsdør sendte skrå blikke op mod en askegrå himmel med et forrevet skylag.

Efter morgenkaffen tog styrmanden og jeg fat på den evindelige udbedring af skaderne på bredfokken. Patienten var meget dårlig, og truede med at gå til mellem hænderne på os.

a (23)

Lukafet i CORNWALL var som i alle andre skonnerter. Det havde form efter forskibet, bredest ved agterskoddet hvor fokkemasten stod. Dørken skrånede let forefter. Der var tre køjer i hver side og foran en fast bænk. Et bord var fastgjort på agterskoddet under trappen, der førte ned fra kappen. En slingrelampe sad på skoddet over bordet. Ankerkæderne gik gennem lukafet og ned til kædekasserne. Lyset kom, foruden fra kappen, når denne stod åben, fra et par dæksglas, og luftfor-nyelsen fra en oftest utæt ventil, som vandet øste igennem i hårdt vejr. Opvarmningen besørgedes af en lille ovn, der dog måtte stuves af vejen i søen. I forpeaken var der sejlkøje og kabelrum.

Komfort var ukendte begreber, og kosten var som regel af en sådan beskaffenhed, at den nu til dags ville have givet anledning til berettiget klage. Opbevaringsmulighederne for provianten var yderst begrænsede. Det ferske kød var, når det fandtes overhovedet, opbevaret i kødsækken, der hang i riggen, og altid så nær halvdækket, at skipperen stedse havde den for øje. Konserves og brød fandtes agter hos skipperen.

a (22)

Beboelse for Kaptajn og styrmand på en skonnert. Bemærk proviantkammeret ved kaptajnens kahyt.

 

Kartofler og grøntsager, det sidste dog i meget begrænset omfang, under dørken i lukafet, hvor også brænde og kul til kabyssen havde plads. Jeg har en gang oplevet, at spirene fra kartoflerne her skød op gennem dørken. De gode vækstbetingelser i det mørke rum havde sat fart i spiringen.

Det er klart, at det var uhensigtsmæssige forhold. Men det var før moderne ernæringseksperter havde påtaget sig at udregne kalorieindhold og kulhydrater. Jeg erindrer dog ikke, at disse forhold gav anledning til nogen klage fra besætningerne. Den menneskelige tilpasningsevne er jo stor. Men måske respekten for ”Den Gamle” agter var nok så meget medvirkende til, at ingen klagede”.

 

For ca. 30 år siden fandt jeg på loftet i en udbygning til ”Saugskær”,( bolig for J. Ph. Jørgensen fra 1875 og til sin død 8. maj 1922) en del gamle papirer, bl.a. diverse skrivelser og rapporter om CORNWALL.

Om ovenstående beskrivelse fra H. Hemmingsen´s erindringer om kollision med slæbebåden KURER af Riga, kan tilføjes følgende afskrifter fra de gamle papirer:

Rapport

Mandag den 10. december 1928 kl. 3 ¾ antog lods- og slæbebåden ”Kurer” tilhørende mæglerfirmaet Chr. Jensen, Riga, til at bringe skibet til søs. Kl. ca. 4 var ved anduvningsbøjen og damperen lod roppen gå, som haledes ind. Der var sat skonnertsejl, storsejl og forestagsejl og skibet skar langsomt over stævn VNV efter vinden sydlig, flovet fuldstændig smuldt vand. S/S ”Kurer” kom da op om styrbord agter for at tage lodsen med i land, men idet han kom langs med skibet, tørnede han med stævnen hårdt imod skandækket og knuste dette samt beskadigede de to øverste planker ca. 2 fod frem for mesanrigningen. Undersøgt skaden bedst muligt og formente, at den ikke var anderledes, end at rejsen kunde fortsættes. Pejlede pumpen, men fandt intet særligt vand. Meddelte S/S ”Kurer”, at jeg vilde holde ham ansvarlig for skaden ved nærmere undersøgelse, hvortil der blev svaret bekræftende af kaptajnen såvel som lodsen.

 Sign  Lauritz Madsen

Fører

Sign. H.R. Tollesen

Styrmand

Sign. J.M. Laursen   sign. O. Hansen

 

CORNWALL fortsatte sin rejse med sin last af træ til Exeter, men anløb Københavns Inderred 16. december dels for besigtigelse af skaden fra kollisionen, og dels for afmønstring af styrmand H.R.Tollesen p.g.a. saltvandsbylder på hånden (3 breve fra Assuranceforeningen SKULD om krav på sygehyre). Tollesen blev afmønstret 18. december.

Besigtigelse af skaden

3/m. Skonnert CORNWALL.

Undertegnede har dags dato besigtiget 3/m.Sk. ”Cornwall”, kaptajn Madsen, af Thurø, beliggende på Københavns Inderred, i anledningen af, at der angives, at skonnerten er blevet påsejlet af bugserbåden ”Kurer” af Riga, efter at være udbugseret fra Riga af denne.

Vi konstaterede følgende skade, som angives at være sket ved den pågældende påsejling:

Skandækket om styrbord ca. 2´ foran for mesanrigningen knust i yderkant og et tidligere påsat spuns ca. 5´ afrevet de to øverste barkholtplanker beskadiget i yderkanten ved knusning, og desuden en gennemgående knæbolt bøjet og forskubbet i øverste plankerang. Yderligere skade kunde ikke konstateres.

Kjøbenhavn, den 17. december 1928.

For Theo Koch & Co.                                                  For Kaskoassurandørerne

Repræsenterende Latvia Lloyd                         Forsikringsselskabet Nordisk Union A/S

K. Danstrup                                                                P.J.Jørgensen

Havariekspert                                                            Havariekspert

 

Sødygtighedsattest

3. mast skonnert CORNWALL

Undertegnede har dags dato på opfordring af føreren af 3. mast. Skonnert ”Cornwall” Kapt. L.M.Madsen besigtiget nævnte skib beliggende på Københavns inderred lastet med træ på rejse fra Riga til Exeter, og som angives at være påsejlet af bugserbåd ”Kurer” af Riga, efter at denne har bugseret ”Cornwall” til søs fra Riga.

Vi fandt ved besigtigelsen, at skandæk og de to øverste planker på styrbords side foran for mesanrigningen har lidt skade ved stød, således at en knusning i ydersiden har fundet sted, og en bolt er nøjet i planken. Skaden, der må udbedres med fornyelse af bolt og udspunsning, eventuelt fornyelse af planker, har ingen indflydelse på skibets sødygtighed for fortsættelse af sin rejse, og kan udbedres ved passende lejlighed.

Kjøbenhavn d. 17. dec 1928

Sig. K.Danstrup                                                                                            Sign. P.J.Jørgensen

Havariekspert                                                                                                       fhv. Skibsfører

Havariekspert

 

Skrivelse fra ”Cornwall”s reder til ”Kurer”s reder:

Martin Jørgensen                                                                p.t.Kjøbenhavn, den 17.december 1928

Skibsreder, Thurø

 

Firma Chr. Jensen, Christian den IX Gade 10, K

 

3/m.Sk.”Cornwall”.

 

I tilslutning til den i dag i overværelse af Deres Skibs-og maskininspektør og Kaptajn K.Danstrup for Latvia Lloyd, stedfundne besigtigelse på mit ovennævnte fartøj, hvorunder blev påvist og konstateret skade, forvoldt af den under Deres Riga-firma hørende bugserbåd ”Kurer” af Riga, medens denne tog lodsen fra borde i søen efter udsejlingen fra Riga, henviser jeg i øvrigt til det besigtigelses-dokument, som blev optaget over nævnte skade, samt kopi af rapport af D.D. afgivet af ”Cornwall”s fører angående det nævnte uheld, af hvilke papirer De vil kunne bedømme såvel skadens størrelse som de forhold, under hvilke den er opstået.

Idet jeg efter det foreliggende må gå ud fra, at skylden for påsejlingen helt og holdent påhviler bugserbåden, tillader jeg for en ordens skyld at holde Deres Riga-firma ansvarlig for den opståede skade og for de med dens udbedring forbundne omkostninger, herunder rimelig erstatning for tidstab for skibet under en eventuel reparation. Jeg beder Dem venligst meddele mig om jeg kan forhandle sagen færdig med Dem, eller om De vil forlange, at jeg skal tage sagen op direkte med Riga-firmaet. I øvrigt vil Deres Skibsinspektør kunne give Dem nærmere oplysning om det forslag til en endelig afgørelse af hele spørgsmålet, som jeg stillede ham under vore forhandlinger, men som på det tidspunkt ikke blev modtaget. Ved en afgørelse af hele sagen i mindelighed skal jeg vedblivende vedstå mit tilbud, men dette bortfalder, for så vidt jeg tvinges til at foretage andre skridt for gennemførelse af mit formentlige krav overfor ”Kurer”, i hvilket tilfælde jeg selvfølgelig vil kræve fuld erstatning for faktisk reparation og andre påløbende udgifter.

Deres svar bedes venligst sendt til Thurø. ”Cornwall” vil efter at have fået sødygtighedsattest i morgen fortsætte sin rejse til England, idet jo i øvrigt alle parter var enige om at frafalde Søforklaring angående denne forholdsvis lille sag.

Med Højagtelse

 

Af uddrag af brev fra Forsikringsselskabet ”Svendborg” – afskrift heraf i det følgende  – fremgår det, at sagen med ”Kurer” afsluttes ultimo maj 1929 :

Svendborg, 27.maj 1929

Herr Skibsreder Rasmus Jørgensen, Thurø ( Red. Bemærkning: Rasmus Jørgensen var broder til Martin Jørgensen).

 

Vedr. S/V ”Cornwall” kollision med ”Kurer”.

Firmaet Theo Koch & Co. – med hvem vi på Deres opfordring har forhandlet angående regreskravet mod ”Kurer” – har som vistnok allerede meddelt Dem på et tidligere tidspunkt givet tilsagn om, at ”Kurer” vilde betale en lumpsum på kr. 300,- til ”Cornwall”s rederi, hvis sagen kunde ordnes i mindelighed på denne måde.

Da vi har forstået, at De ikke var uvillig til at acceptere en sådan ordning, har vi accepteret det på Deres vegne overfor Theo Koch & Co. , og forleden har vi modtaget check på beløbet.

Theo Koch & Co. vilde imidlertid gerne have medfølgende kvitteringsformular in duplo underskrevet af ”Cornwall”s rederi, og vi beder Dem derfor venligst omgående tilbagesende os kvitteringerne i underskrevet stand, hvorefter de kr. 300,- kan optages i vor opgørelse over de andre havarier.

 

Med højagtelse

FORSIKRINGSSELSKABET SVENDBORG

 

CORNWALL havde en del uheld i årenes løb. Set i lyset af, at skibet indtil 1931 var ”et rent sejl-skib” uden hjælpemotor, og derfor i høj grad et offer for vejrlig og varierende strømforhold, kan man bedre forstå, at der ind imellem kunne indtræffe uheld.

 

Følgende afskrifter fra papirer fundet på Saugskær beskriver nogle af uheldene:

Sendt til forsikringsselskabet Svendborg A/S 07.06.1929 fra Rolf Krake A/S Thurø om skade på ”Cornwall”

Thurø  april 1928 kollision med ”Vera”:

En ring bskadsiget                                                                       8.00 kr.

2 davider på ”Cornwall” bøjet                                                  25.00 kr.

Udrigger på  ”Cornwall” knækket                                              9.00 kr.

Arbejde ved rig og udrigger                                                       72.00 kr.

Besigtigelse af skade (i Stettin)                                                 30.00 kr.       ialt : 144.00 kr

 

Maj 1928 Sundsvall efter grundstødning ved Gotland:

Nyt tovværk for beskadiget                                                       111.00 kr.

Dykker                                                                                      250.00 kr.

Slæbebåd                                                                                    35.00 kr.

Spillet repareret                                                                         99.50 kr.

Telegrammer                                                                              19.90 kr.

Besigtigelse                                                                                75.00 kr.

En trosse beskadiget                                                                  50.00 kr.

Hyre for 5 dage                                                                        135.00 kr.

Kost for 5 dage                                                                          45.00 kr.      i alt: 820.40 kr.

 

Maj 1929 Kølhalning ved Thurø på grund af grundstødningerne:

Kølhalerafgift 185 ton á 40 øre                                                74.00 kr.

En krig                                                                                      15.00 kr.

Brug af trosser og tovværk                                                       50.00 kr.

Arbejde med krig og kølhaling                                               295.00 kr.

Kalfaktre kølnåd stød og stævnnåd                                        112.00 kr.

Hyre for Capt. I 5 dage                                                            50.00 kr.        i alt: 596.00 kr

 

1928 Skade i Scharbrough:

Røstjern og slipper-nettet repareret og påsat                         30.00 kr.

Skanseklædning 10 lbm                                                           15.00 kr.         i alt:  45.00 kr.

 

1928 Exeter:

Grundstødning beskadiget tovværk                                        75.00 kr.         i alt:.  75.00 kr.

 

December 1928:

Tilgodehavende for havariet i Riga samt ophold

I København                                                                       300.00 kr.        ialt. 300.00 kr.

 

Ialt rederiet til gode:    1980.40 kr.

Af nedenstående afskrift af opgørelse fra Svendborg Søassurance ses det, at CORNWALL i 1924 havde en kollision med en engelsk damper:

Svendborg Søassurance.

OPGØRELSE

AF

Havariet paa den heri Foreningen under No 62 forsikrede 3mst Skonnert ”CORNWALL” drægtig 203,07 Tons U.D. hjrmmehørende på Thurø, og med Hr. R.V.Rasmussen som bestyrende Reder.

Skibet er forsikret i Svendborg Søassurance…………………………………….. Kr. 30,000

Do i Forsikringsselskabet Svendborg……………………………………… Kr. 49,000

Reders Andel………………………………………………………………………………… Kr.  6,000   Kr.85

 

Ifølge Dispachen afgik Skibet fra Frederikshamn den 25 ´Nvbr 1924 med en Ladning Stav, Planker og Bord bestemt til Charlestown(Cornwall) og fortsatte Rejsen. Den 27 ´Nvbr fik en orkanagtig Storm, hvorved en Del Stav blev vasket overbord, samtidig blev Pumperne en Del forstoppede, og der kom Sand op med Pumpevandet. Den 30 ´Storm fra S.V. med samme Resultat som den 27 ´.

Den 2 ´Jan. Fik et Braad over, der beskadigede Kabyssen.

Den 4 ´Jan. var Skibet under Krydsning omtrent udfor Yarmouth, og laa med B.B. Halse med Vinden V.S.V. let Bris og styrede Nv.t.V½V.

Styrmanden havde Vagt, og observerede en Dampers Toplanterner i S.V.½V, denne styrede i nordlig Retning. Omtrent kl. 7,20 afløste Styrmanden Rorgængeren, og bad denne hale Loggen ind, og derefter gøre klar til at vende. Damperens Toplanterner og grønne Sidelys havdes i V.S.V. g.A. ca. 2 qvml. Og vedblivende styrende i nordlig Retning. Styrmanden lagde Roret ned, og Cornwall luvede op, da den var kommen op til V½N. Saas det at Damperen langsom forandrede sin Kurs henimod Cornwall som paa det Tidspunkt havde Topsejlene og Stagfok bak. Da Skibet havde fuldendt sin Vending saas Damperens Toplanterner overet, og Styrmanden sluttede da at en Kollision var uundgaaelig da Damperen nærmede sig med stærk Fart, og nu var kommen saa nær at det var umulig for de 2 Skibe at komme klar af hinanden.Nogle faa Favne fra Cornwall gav Damperen 3 korte Stød i sin dampfløjte og i næste Øjeblik ramte den Cornwall st.B.S. side og brækkede Sprydet og Stævnen på denne. Damperen vedblev at holde til B.B. men da vi blussede kom den langs Siden, satte en Baad i Vandet og Styrmanden kom ombord i Cornwall. Det viste sig at være S/S ”Linkmoor” af Newcastle.

Jeg bad Styrmanden om at blive i Nærheden, da jeg var bange for at Skibet skulde være bleven betydelig læk. Vi pejlede Pumpen; men fandt ikke synderlig Vand i Skibet. Kort derefter besluttedes det at sejle ind paa Yarmouth Red, og Damperen skulde ledsage os derhen, hvilket den lovede at gøre. Dens Baad vendte derefter tilbage; men Styrmanden og 2 Mand forblev hos os for at hjælpe til om nødstilstand skulde indtræffe, og vi fortsatte indefter; men istedet for at følge os gik Damperen i nordlig Retning.

Da Styrmanden saa at Kollisionen var uundgaaelig kaldte han Mandskabet – der havde Frivagt – og mig paa Dækket. Cornwalls Lanterner brændte klart baade før og efter Kollisionen.

Den 5 ´Jan. 1925, ankom paa Yarmouth Red og ankrede, fik derefter Damper for og Lods ombord, og tougede ind til Yarmouth, hvor Skibet blev istandsat, og fortsatte derefter Rejsen til Bestemmelsesstedet.

 

Der blev derefter retssag om Skyldsspørgsmaalet, og retten kom til det Resultat at Cornwall havde vendt for Bougen af Damperen, hvorefter den blev dømt til at betale 80 % af saavel sin egen som Damperens Skade, og Linkmoor skulde betale 20 % af sin og Cornwalls Skade……………………………

Opgørelse næste Side.

 

Opgørelsen blev ikke fundet på loftet af Saugskær.

 

Under en rejse fra Thurø til Gamleby (Småland i Sverige) grundstødte CORNWALL ved Hou Sand

(Nordspidsen af Langeland), den 19.03. 1930.

I det følgende afskrifter af  dykkerrapport og sødygtighedsattest:

 

 

 

Nyborg Skibs- og Baadebyggeri

Vestre Havneplads, Telefon 200                                                          Nyborg, den 20/3 1930

 

S Mst Skonnert ”Cornwall” af Svendborg

Capt. Madsen

Underskrevne Dykker ved Nyborg Skibsværft, K.Gregersen, har den 19 Marts 1930 dykker-undersøgt 3 Mst Skonnert ”Cornwall” af Svendborg, der var indkommen i Nyborg Havn efter Grundstødning ved Nordspidsen af Langeland.

Jeg har ved Undersøgelsen bemærket, at Krigen og forreste Del af Kølen er en Del beskadiget ligesom Jernet under forreste Del af Kølen er en del beskadiget ligesom Jernet under forreste Køllask har begivet sig lidt i Bb. Side af Kølen. Der findes Fliser og Skoller i Kølens Underkant i forreste Trediedel, ligesom der er afslaaet en Skol af Kølens Underkant i cirka 1½ Mt. Længde i Bb. Side i agterste Trediedel.

Jeg har ikke fundet Nodder eller Stød i Skibets Bund der har begivet sig.

 

Nyborg den 20 Marts 1930

Sign Karl Gregersen

Thomas Wang, Mægler, Nyborg

 

Sødygtighedsattest.

I henhold til Sørettens Udmeldelse af G.D., har undertegnede foretaget Syn og Pejling af Pumperne med passende Mellemrum, fra kl. 3 i Gaar Eftermiddag, til Kl.9 i Morges, ombord i 3/m. Skonnert ”Cornwall” Catajn Madsen af Thurø, og kan vi, i Henhold til den avgivne Dykkerattest erklære, at skibet er i en saadan Stand, at det kan fortsætte sin Rejse til Bestemmelsesstedet og videre, om forlanges, med Ed at bekræfte.

Nyborg, den 20`Marts 1930.

           Sign A.Zinkler                                                                    sig. H.Chr.Jensen

Havnefoged                                                                       forhv. Skibsfører

 

 

Ifølge Dansk Søulykkesstatistik:

På rejse fra Riga tik Nantes med træ, kolliderede CORNWALL 15. maj 1932 med S/S

LAURIESTON af Grangemouth i Østersøen. C. måtte søge nødhavn i Svendborg.

 

På rejse fra Kemi til Svendborg, grundstødte C. nær Umeå den 21. september 1939.

 

På rejse fra Skive til Moss, grundstødte C. i Limfjorden den 21. oktober 1942.

Under indsejling til Kristiansand kolliderede C den 25. december 1941 med S/S PASAJES af Oldenborg, der lå ved kaj.

a (21)

Jul i Jacksonville 1916.

Kaptajn Laurits Madsen CORNWALL bagerste række Nr. 2 fra højre.

Kaptajn M. Emil Jensen VERA bagerste række yderst til højre