3 mastet bramsejlsskonnert
Byggeår: 1894
Kending: NHLG
Brt.: 153
ANE på 153 brt,, var som de fleste sydfynske skonnerter klipperbygget og af eg. Den blev søsat 1894 til et partrederi på Thurø med H.A.Hansen som bestyrende reder.
ANE blev hovedsagelig beskæftiget på Nord- og Østersøen med en enkelt afstikker til Middelhavet nu og da.
Under rejse fra Langesund til Leith, medens ANE 22.02.1914 befandt sig i Nordsøen, faldt matros Karl Felix Hilmer Hultmann fra Sverige overbord fra overtopråen.
Fra Søulykkesstatistikken 1914: Under en svær overhaling faldt matros Karl Felix Hilmer Hultmann af Sverige kl. 11 FM over bord fra overtopsejlsråen, hvor han var beskæftiget med at fastgøre sejlet. Frivagten blev straks kaldt op, og A. blev halset rundt, men den overbordfaldne, der var iført oljetøj og søstøvler, sås kun et øjeblik og kom derefter ikke til syne. Efter hen ved 2 timers ophold i nærheden af ulykkesstedet fortsattes rejsen.
I december 1899 var ANE på rejse fra Gøteborg til London med en last flasker, ført af kaptajn Peter Jørgensen, Thurø. Man havde dårligt vejr, alt om bord var drivende vådt, og søfolkene havde, som det var skik, ingen varme noget sted til at tørre tøjet ved. Man fyrede ikke i kakkelovn i søen. Kun i kabyssen blev der tændt op, når vejret tillod det.
På årets sidste dag måtte skibet drejes til for en orkanagtig storm af nordost, og kl. 6.40 om morgenen slog en voldsom brådsø ind over halvdækket agter, hvorved føreren og en svensk ungmand skylledes over bord og druknede. Den tredje mand på vagten, der stod til rors, skylledes væk fra rattet, men blev hængende bevidstløs i mesanriggen. Samtidig knuste søen alt opstående og lavede megen ravage på dækket.
Ved skibets unaturlige bevægelser vågnede styrmanden, som havde frivagt. Han kom hurtigt på dækket og så, hvad der var sket. Han så også, at det var umuligt at foretage noget redningsforsøg. Da det flovede af, lykkedes det styrmanden med de resterende tre mand at få ANE på kurs igen og bjerge den i havn.
Søforhør ved Sunds Gudme Herreder og Lehn Birk d. 12/3 1900:
”Kl. 6½ FM., da A. laa underdrejet, slog en voldsom Sø ind over Dækket, hvorved Kapt. Peter Jørgensen af Thurø og svensk Ungmand C. B. H. Holmblad skylledes over Bord og druknede. Den 3die Mand paa Vagten skylledes væk fra Rattet og mistede Bevidstheden en kort Tid. Styrmanden, som var til Køjs, kom kort efter op; men nogen Redningsforsøg kunde under de daværende Omstændigheder- Storm og høj Sø- ikke foretages, og i Mørket hverken saas eller hørtes de Overbordfaldne. A. fik ved den samme Braadsø betydelig Skade paa det Opstaaende.”
Under den første verdenskrig solgtes ANE i august 1916 til rederiet ”Duen” i København, men købtes i 1918 tilbage til Sydfyn af firmaet Petersen & Jensen, Svendborg.
I slutningen af januar 1920 var skibet på rejse fra Port Madoc til København med skifersten. Den sprang læk, og kort efter blæste det op til sydøstlig snestorm. Lækagen tiltog, og det blev besluttet at søge ind til Orkneyøerne. I sidste øjeblik lykkedes det at få ANE sat ind på et skær hvorfra besætningen kunne bjerge sig frelst i land, medens skibet blev slået til vrag.
Fra bogen Søfolk og skibe fra Thurøbund af F. Holm-Petersen:
Af de skibe, der førte Rederiet H.A. Hansens flag, skal endnu nævnes her. Det er den tremastede bramsejlskonnert ANE. Den tilhørte ganske vist et partrederi på Thurø, men H.A. Hansen var bestyrende reder. Den blev bygget i 1894 af skibsbygmester Philip Jørgensen, og som de fleste andre sydfynske skonnerter målte den 152,70 brt. og var klippertbygget på eg. ANE sejlede på Nord-og Østersøen med enkelte rejser til Middelhavet.
Da denne skonnert blev bygget, kendte man ikke noget til motorer, radio og vejrmelding. På de stormfulde efterårs-og vinterrejser var skibet totalt afhængig af vind og vejr, og sømanden havde kun skibets sødygtighed og sejlevne og sit eget sømandskab at stole på. Når stormen rasede, var alt om bord drivvådt. Der var ingen varme noget sted for at tørre søtøj, for man fyrede ikke i kakkelovnen, når man var i søen – kun i kabyssen var der ild, hvis vejret tillod det.
Sådan var vejret også på den tur, som nær kunne være blevet skibets sidste. Det var i slutningen af december 1900. Skibet befandt sig på vej fra Göteborg til London, og havde allerede i flere dage haft hårdt vejr. Den 31. december måtte skonnerten dreje til, da det blæste en orkanagtig storm af nordøst. Kl.6.30 om morgenen slog en voldsom brådsø ind over agterskibet og kaptajn P.C. Jørgensen og en svensk jungmand blev skyllet over bord, mens rorgængeren bevidstløs blev hængende i mesanriggen. Styrmanden, som havde frivagt, blev vækket af skibets unaturlige bevægelser, og da han kom på dækket, kunne han se ødelæggelserne og at skibet drev førerløs om. På den mørke vintermorgen og med det frådende hav rundt om skibet var det umuligt at foretage noget redningsforsøg. Ved hjælp af den resterende besætning på 3 mand lykkedes det styrmanden at bjærge skibet i havn.
I 1903 førtes skonnerten af kaptajn Rasmussen. På en anden rejse fra Neufahrwasser til Sunderland i april 1905, da ANE befandt sig på Københavns Red med frisk sydøst kuling, nægtede skibet at falde nord over, og agterskibet tog grunden. ”Svitzers” bjærgningsdamper fik skibet fri igen, hvad der kostede 2000 kr. Efter et dykkereftersyn kunne skibet fortsætte sin rejse.
I februar 1914, befandt ANE sig på rejse fra Langeland til Leithfjorden. Men den 22.februar mødte den en stormende kuling og i en voldsom byge om formiddagen måtte man bjærge alle sejl. Derved styrtede en svensk matros ned fra overmærsråen og omkom.
Under 1. Verdenskrig blev ANE solgt til rederiet ”Duen” i København. Skibet kom godt igennem krigsårene og solgtes atter tilbage til Thurø i maj 1918. Det var kornfirmaet Petersen & Jensen, Svendborg, der købte skibet.
I slutningen af januar 1920 havde ANE indtaget en ladning skifersten i Port Madoc, bestemt til København. I begyndelsen forløb rejsen normalt, men så opdagede man, at skibet begyndte at trække unormalt meget vand. Lækagen blev værre, og til trods for fortsat pumpning var det umuligt at holde skibet læns. Dertil kom en snestorm af sydøst og situationen blev så fortvivlet, at man efter afholdt skibsråd besluttede at søge ind til Orkneyøerne. Men to dage senere, den 15. Februar, var skibet synkefærdig. Heldigvis havde man observeret land i læ, og der var intet andet at gøre end at prøve på at sætte skibet på en klippe. Det lykkedes og besætningen kom derefter godt i land.
Men ANE blev slået til vrag på dette klippeskær nær Orkneyøerne.
Om forliset, kan læses i opgørelse fra Svendborg Søassurance den 27. august 1920:
Opgørelse af Forliset af den heri Foreningen under No. 103 forsikrede i Svendborg Søassurancefor Kr. 55,300 og i søforsikringsselskabet Svendborg Kro 3/m ANE drægtig 145,24 tons VD og tilhørende Hr. R.S. Hansen m. Fl. Thurø ifølge Søforklaringer aflagt for Konsulatet i Leith, for Søretten i Odense af Styrmanden, og for Søretten i Svendborg af Captajn Jørgensen samt Styrmanden, var dette Skib på Reise fra Port Madoc til Kjøbenhavn med en ladning Skifer, og afgik fra Port Madoc den 5 Feb 1920. Mandag den 9 Storm af vestlig bjergede lette Seil og Bomseil, lænsede for Undertopseil, Skonnertseil var gaaet istykker. Lørdag den 10 lænsede for Riggen, Kl 6 tog en Sø over og ribbede Hytten og tog det halve Rat, som Styrmanden blev hængende paa Kl 12 dreiede til for BB Halse. Fredag den 13 Kl 4 Eftm fik Land i sigte ret for, styrede langs med Landet Nord efter, forsøgte at komme Nord om Shetland, Vinden stagede over til Nord, og Vinden tiltog i Styrke, og det viste sig at de ikke kunde klare Landet Nord om, halsede rundt og styrede øst fra Landet, Stormen tiltog stadig i Styrke, Fokkeraaen brækkede, og tog Undertopseil med sig, og Overtopseil gik løs, og blæste væk, senere gik Klyver, Forestagseil, Stafok, og Skibet begyndte at lække, holdt Pumperne gaaende. Løverdag den 14 slog ny Seil under, Skonnertsei og Forsei, og styrede bidevind Syd efter, da Skibet stadig tiltog at lække afholdtes Skibsraad, og blev enige om at søge Havn, og vilde til Kirkwall. Søndag Morgen den 15 Vinden SØ og Snetykning. Kl 4½ klarede det af, havde da Land i sigte ret For, og da Skibet var ved at synke, besluttede vi os til at sætte Skibet paa Land for at redde Livet, saasnart Skibet tog Grunden krængede det indover, og Vandet stod høit i Skibet, Søen tog Jolle og Baad, og da Vandet var Falden, gik Mandskabet iland paa et Rock som Vraget laa op til, kom senere op til en Bondehytte hvor de fik tørt Tøi paa, og noget at spise.
Ifølge vedlagte Erklæring fra Hr James Scott Lloyds Agent i Westray dateret den 26 Feb 1920 erklæres ANNA (ANE red.), for fuldstændig Vrag, hvorefter der blev telegraferet Ordre til at bjerge hvad bjerges kunde, og realisere dette bedst mulig.
Orkneyøerne, hvor ANE forliste nær Kirkwall 15.01.1920.