Skonnert
Byggeår: 1880
Kending: NSLB
Brt.: 73
PETER på 73 brt., 67 nrt., byggemateriale :eg , register Veritas, forsikret i Svendborg søassurance.Blev bygget 1880.
Reder Jens Philip Jørgensen.
PETER afgik 21. marts 1895 fra Dysart med en ladning kul til Svendborg. Kaptajn var R. J. Jørgensen. Besætningen bestod desuden af 3 mand.
Den 2. april, medens skonnerten befandt sig i Kattegat, kolliderede den med skruedamper OPHELIA af Helsingør, jfr. Nedenstående:
Søforklaring i Svendborg d. 6/4 95.
”Kl. 1½ F.M., da P med ca. 1 Mils Fart styrede SSV, var i sigte af Lysbøjen Nord for Fornæs, saas forude om B.B. en modgaaende Dampers Toplys, og noget efter sammes røde Sidelys. Efter at Damperen var kommen nærmere, saas dens Grønne Sidelys om B.B., hvorfor Kapt. J. viste et Blus og ca. 5 Minutter efter purredes Mandskabet ud. Ca. 3 á 4 Minutter efter, i hvilken Tid der gentagne Gange prajedes fra P. til Damperen, tørnede denne med stor Fart mod P., hvis Spryd og Klyverbom blev knækkede og hvis Stævn beskadigedes noget.Fra P. blev der blusset ca. 10 Minutter efter Kollisionen og samtidig prajet om Hjælp til Damperen, saalænge denne kunde høres; men den fortsatte sin Rejse.P.´s Lanterner brændte klart baade før og efter Sammenstødet.D. 4. ankom P. til Svendborg. Efter Søforklaring dersteds var aflagt, fremkon der Formodning om, at ovennævnte Damper var ”Ophelia”af Helsingør, og da dette Skib i Juni Maaned ankom til Stockholm konstateredes Gisningen, hvorfor O. i Mindelighed erstattede P.´Skade med ca. 750 Kr.”
I Svendborg Søassurance´s journal nr. 85/1895: Opgørelse af rejseudgifter mv.:En rejse til Stockholm om collision mellem skonnert PETER contra OPHELIA.
Rejse til Helsingør og tilbage 16 kr. 20 øre
Overfart mellem Helsingør og Helsingborg 1 kr. 00 øre
Tour og retur billet Stockholm – Helsingborg 49 kr.10 øre
Soveplads frem og tilbage 6 kr. 00 øre
10 dages diæter á 10 kro. Daglig 100 kr. 00 øre
10 dages fortæring á 4 kro. Daglig 40 kr. 00 øre
Hrr. Otto Hellstens regning 20 kr. 00 øre
Sagfører Svendsons diæter 15 kr. 00 øre
I alt 247 kr. 30 øre
Svendborg den 15 juni 1895 Betalt/sign N. W. Kaas