H. C. Jensen

3 mastet bramsejlsskonnert

 Byggeår:  1909

Kending:  NRKM

Brt.:            217

c (7)

ASNÆS ex. H.C.JENSEN til ankers i Thurøbund  i 1917

 H.C.JENSEN på  217 brt. Blev søsat fra i efteråret 1909 til et sejlskibsrederi repræsenteret ved H.J.Jensen, Thurø.

Under en rejse fra Kotka til London med en ladning træ, faldt et besætningsmedlem over bord og druknede.

Fra dansk søulykkesstatistik 1913:

Søforhør i Svendborg 11.04.1913. Nordsøen 25.11.1912.wsw.lig hård kuling. Skibsfører F.Larsen. Under arbejde med at gøre jageren fast, faldt letmatros Vilhelm Jensen af Kjøbenhavn omtr. Kl. 1 EM over bord. Redningskrans blev straks kastet ud og faldt tæt ved den overbordfaldne, men denne, som lå et øjeblik ubevægelig i vandet, forsvandt straks efter. H.C.J. blev manøvreret til ulykkesstedet, men den overbordfaldne kom ikke mere til syne, og efter ca. 30 min.´s ophold fortsattes rejsen.

Anm. Årsagen til ulykken var, at H.C.J. satte sprydet hårdt under i en sø, som derpå skyllede manden over bord.

H.C.JENSEN solgtes i 1917 til dampskibsselskabet ”Oregon”, København, og skibets navn blev ændret til ASNÆS. Anden juledag 1917 afgik skibet fra Christiania på en rejse til Barcelona med træmasse.

Af hensyn til den uindskrænkede ubådskrig, måtte man gå langt mod nord over langs den norske kyst, før man fortsatte ud i Atlanterhavet, og man var med ASNÆS nået helt op under Island. Vejret var det dårligst tænkelige. I 16 døgn havde man ligget underdrejet for snestorme fra sydvest og fået adskillige havarier på skroget og rigningen, ligesom skibet var sprunget læk. Det besluttedes derfor at forsøge at nå Reykjavik som nødhavn. Den 2. Marts pejledes en pynt, der antoges at være Reykjanæs.Vinden drejede efterhånden hele cirklen rundt, samtidig med at det blev regntykning.Om morgenen hørtes brænding forude, og under forsøg på at halse skonnerten rundt huggede den pludselig voldsomt på grunden flere gange og blev så stående. Da man forsøgte at sætte redningsbåden ud, knustes denne mod skibssiden, og der var ikke andet at gøre end at forsøge at redde livet ved svømning. Alle syv mand sprang i havet, og det lykkedes for de fem at nå frelst i land, men styrmand Chr. Larsen fra København og  matros Martinius Sodeland fra Mandal omkom under forsøget. Senere viste det sig, at skibet var strandet i Mellandsbugten, hvor det hurtigt blev totalt vrag. Ved forliset førtes ASNÆS af kaptajn C.F.Jensen fra Thur

Vis stort kort
 H.C.JENSEN forliste under navnet ASNÆS.